- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
132

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 132t>

KRISTIANS AMT.

imod hallstiden begynder de at streife omkring for at opsøge
simlerne.

Har de fundet en simleflok, slaar de sig nogle dage til ro
sammen med denne, hviler og beiter, men snart er det forbi med
det venskabelige forhold fra sommeren. De begynder at skule
til hinanden samt af og til at trampe med forbenene i marken
og fælde takkerne mod hinanden og mod simlerne, som nu mister
ledelsen af flokken.

Dag for dag bliver forholdet mellem bukkene fiendtligere.
De yngre bukke drives ud af flokken, kun de uskadelige
tværinger faar lov til at gaa inde i den tætsluttede simleflok. Endelig
er der kun to storbukke igjen, som endnu ikke har prøvet
hinandens kræfter, men saa ryger ogsaa disse sammen. Den svageste
maa vige og slaa sig til «rækarne» eller de øvrige bukke, som
sværmer rundt omkring simleflokken, men dog i afstand, kun af
og til forsøgende paa et øieblik at komme den nær.

Simleflokken holdes nu af «hallaren» i endnu strengere justits
end før. Rasende farer den omkring simlerne, dels for at holde
medbeilerne borte, dels for at straffe en eller anden simle, som
forsøger paa at fjerne sig lidt fra flokken enten for at beite eller
kanske for at søge en anden buk. Hun bliver øiebiikkelig jaget
ind igjen i flokken, og ikke altid paa den lemfældigste maade.
Hallaren tager ikke sjelden med sine takker paa en ublid maade
tag i hendes bagdel og løfter hende op, saa forbrydersken paa
forbenene maa trippe tilbage igjen til de øvrige medhustruer.
Gjentages forsøget, kan det hænde, at hun afstraffes endnu
haardere.

Det siges iagttaget, at en hallar har taget en simle paa
hornene og kastet hende et godt stykke hen paa marken, hvor
hun blev liggende halvdod, da hallaren med sine skarpe
horn-takker havde revet bugen op paa hende, saa tarmene kom ud.

Det kan hænde, at der en dag kommer en storbuk, som er
slaaet af marken andetsteds eller endnu ikke har prøvet sine
kræfter. Hallaren ved, hvad der nu forestaar. Flugt med
hunnerne er umulig, de vilde spredes ad og røves af rækarne. Det
gjælder da kamp paa liv og død lige for hele simleflokken, som
ikke tør røre sig fra pletten. Kan hænde, at den nyankomne
seirer, og alle simlerne er da nødt til at lystre ham og følge
ham. Den forrige hersker stryger i saa fald afsted over fjeld og
fly for enten at finde en ny simlettok eller beseire en anden
hallar. I hallstiden ser man ikke sjelden en slig «rækar»,
undertiden to sammen, fare veirende hen over fjeldsletterne, og i
regelen er de slet ikke synderlig sky i denne ophidsede tilstand.

Medens to hallare kjæmper, kan det hænde, at de
mange-grenede horn vikles ind imellem hinanden; naar den ene hallar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free