- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
138

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 138t>

KRISTIANS AMT.

Et saadant uglepar klækker flere gange efter hinanden i
samme rede. De ikke udklækkede æg ligger midt inde i den
bløde og varme haug, som ungerne danner, og saaledes at
moderen ikke behøver at ruge over æg, som lægges, efterat 1 eller
2 kuld er klækkede. Ungerne, som kryber sammen over æggene
dybest i redets hulning, klækker dem ud ved sin varme.

Formodentlig er det kun i rige lemænaar, at sneuglerne er
saa frugtbare, at de klækker, parrer sig og atter klækker flere gange.
De kan faa 10 levende unger i 4 kuld, maaske flere.

Jagtfalk eller rypefalken (falco yyrfalco) ruger almindelig i
høifjeldet. Det var især denne falk, som fangedes i ældre tid
og brugtes til jagt, som senere omtalt.

Ligesom landørnen er rypefalken ikke talrig; men den skade,
som de aaret igjennem anretter paa ryper, harer og ænder, er ganske
betydelig. Rypefalken var i falkejagtens tidsalder hyppigere end
nu. Fjeldene paa Dovre var dengang et af de vigtigste
forraads-kamre, som i flere aarhundreder forsynede Europa med falke.

Dvergfalken (falco aesalon) ruger i landets nordlige dele ned til
Dovre, men sydligere bliver den sjeldnere.

Fjeldvaag, snjovaag Qbuteo lagopus) forekommer paa høifjeldet
i Dovre og Valdres og er den hyppigst forekommende rovfugl i
høifjeldet. Hele sommeren igjennem svæver den over fjeldmyrerne
eller under de bratte fjeldvægge, hvori den udklækker sine unger;
dens bytte bestaar især af lemæn, men ogsaa af ryper og
rypekyllinger.

Landørnen (aquila chryssaetos) forekommer paa høifjeldet i
Kristians amt i større antal end paa de øvrige steder i landet,
men dog ogsaa her sparsomt. Hvert ørnepar har et stort
jagtfelt, der gjerne omfatter flere hundrede kvadratkilometer, og hvor
de hersker uindskrænket.

Fjeldrype, fjeldskarv (lagopus rupestris) ruger almindelig paa
høifjeldet og er talrig omkring amtets høieste fjelde.

Boltit, pomeransfugl (eudromias morinellus) er almindelig paa
amtets høie fjelde.

Boltiten er skattet af jægerne paa grund af dens velsmagende
kjød. Den lægger 4 æg i en liden skaalformig fordybning i
mosen. Forst i august maaned slaar flere familier med sine
flyvedygtige unger sig sammen til smaaflokke paa 10 til 30
stykker, stundom flere ; i et par ugers tid sværmer de omkring paa
de mere brunrødt farvede dele af fij’erne, før de tiltræder sin
reise mod syd. Boltitens farver er de samme som de mørkere
strækninger af flyerne, hvor den alene holder til. Naar den sidder
stille, er det meget vanskeligt at opdage den endog i nogle faa
skridts afstand.

Boltiten kommer om vaaren sydfra og slaar sig i store skarer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free