Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 150t>
KRISTIANS AMT.
De i Norge fra ældgammel tid hjemmehørende spidshunde
er dels graa dyrehunde, dels sorte dyrehunde, og hid hører ogsaa
finnernes hund. Disse hunde har en rigelig bedækning med haar,
spidse øren og, som berørt, en over ryggen oprullet hale. Den
graa dyrehund bruges paa elgjagt; den sorte dyrehnnd har
glind-sende sort pels, hvide labber og lidt hvidt i brystet; den er ikke
saa hyppig nu som den graa dyrehund; den brugtes for til
bjorne-jagt, nu mest til elgen. Finnehunden, som er lidt mindre, bruges
hos finnerne baade som vogter af renhjorden og som fuglehund
og vagthund. Disse hunde antages at være oprindelig norske
hunde.
Meget gammel er en hunderace, som endnu findes paa Værø
i Lofoten, og som bruges til fangst af lunde, idet de graver sig
ind til lunden i smuthullerne og drager den ud. Disse hunde
og deres fangst omtales allerede i 1591. De er smaa, med spids
snude, spidse, undertiden udstaaende ører, glat haar, langstrakt
krop, korte ben, og halens længde er halvdelen af kroppen (se
Nordlands amt bind I, pag. 771—774). Da denne race har været
her i landet i mere end 320 aar og maaske meget mere, og da
den er eiendommelig, kan denne race vel betragtes som stedegen.
Lundehunden er ialfald en ældre race end newfoundlænderen,
som ikke fandtes i dens hjemland Newfoundland, da englænderne
kom did i 1622.
Imellem 1830—40 var der kun enkelte jægere, som drev
fuglejagt med hund; saaledes professor Halvor Ranch, den senere
berømte kriger Hans Helgesen, derefter amtmand Arveschoug og Olto
Løvenskiold. De skjød raphøns og bekkasiner, de sidste især ved
(Heren. Rypejagt med hund var endnu ikke begyndt, men jagt
paa aarfugl med hund var tidlig kjendt i Fredrikshald.
Paa Tromsø, Haukø og Kariso skjød medlemmer af den fra
Als indvandrede kjøbmandsfamilie Dreyer ryper for hund allerede
i første fjerdedel af det 19de aarhundrede, og medlemmer af
familien Løvenskiold skjød ryper paa Lifjeld længe før 1841.
I 1848 var jagt paa rype med hund ukjendt af befolkningen
i Nordland. Da forstmester Barth i 1849 først begyndte at jage
ryper paa Hadseløen, brugte han ikke hund, og for at faa ryperne
til at lette, gik han omkring og sparkede i krattet. Han kunde
paa denne maade drive det til at skyde 53 ryper paa en dag.
Jagt paa hare med halsende hund dreves her i landet
ialfald tidlig i det 18de aarhundrede.
Bønder paa Ringerike drev saaledes harejagt med hund paa
Krokskogen i det aar, da «Svenskeslaget» stod paa Norderhov,
det vil sige i 1716. Det var visnok jagt med sorte og brune
harehunde.
Harehundene og fuglehundene i Norge er nu vistnok alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
