- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
152

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 152t>

KRISTIANS AMT.

spetter og havde brune tegninger i hovedet. Det blev en berømt
hund. der jagede udmærket og hurtig og var meget udholdende.

Hvide-Musik blev parret med en tispe, der var «marmoreret»,
og efter denne parring faldt der 5 blaaflekkede, glasøiede hvalpe,
stammen for Dunkers hunde. Af disse blev kaptein Dunkers
Alarm den mest fremragende. Alarm var lysegraa med sorte
pletter og brune tegninger, havde hvidt bryst og hvide labber;
den jagede udmærket, middels hurtig og var en meget god
berghund.

Af Alarm og en vakker sort og brun tispe med hvide
tegninger, Klinge, faldt flere graadroplede, vakre og gode hunde,
jevnlig med et hvidt oie eller en hvid plet i øiet.

Efter en rødgul tispe, Klinge, med hvide tegninger og Alarm
faldt den berømte Feiom, der kom til Bernhard Herre og omtales
i «En jægers erindringer». Feiom var vakker, graadroplet og
glas-oiet, jagede udmærket, middels hurtig, halsede rummelig og var god
berghund. Denne hund blev ogsaa meget benyttet som avlsdyr.

Man ved, som berørt, ikke sikkert, fra hvilket land
Dunker-racen stammer; der er stor lighed mellem Dunker-hundene og
den holstenske stover, som har den eiendommelige graadroplede
farve.

De dunkerske hunde blev ikke holdt helt rene, og harejagten
var ikke længere saa høit anseet.

Om harejagten og harehundene skriver forstmester Barth i
1874: «Det er fusk altsammen, saa meget der ogsaa for tiden
gaaes paa harejagt i landets sydøstlige del. Tusener af hunde
farer paa egen haand omkring i skogene og jager paa de enkelte
harer, som de kan finde, dag efter dag hele aaret rundt. Og
blandt alle disse hunde gives der neppe mere end en af hundrede
som duer blot saa meget, at det kan ansees umagen værdt at
gaa med den paa jagt.» Han mener let at kunne paadrage sig
beskyldning for usandhed af mangen harejæger, der gjor paastand
paa at eie «udmærkede» hunde, om det ogsaa blot er, fordi han
ikke har begreb om, hvad en virkelig udmærket støver vil sige.

En anden stamme af harehunde, der er blevet opfostret her
i landet, er Hygen-hundene, der har faaet navn efter prokurator
F. G. Hggen, der ligesom Dunker var født i 1807.

De hygenske hunde stammer fra en tispe, Diana, kjøbt i
1830 af prokurator Hygen; Diana, der sagdes at stamme fra
Holsten, blev parret med en rødflekket Spillop af den collettske
fra England indførte hunderace.

Hygenhunden er rødgul med hvide tegninger; de bruges til
jagt paa hare, men ogsaa paa ræv.

Ved omhyggelig behandling i flere led opelskedes
hundestammens evner og lærenemhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free