- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
171

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYREI.IV OG JAGT.

171

I slutningen af august er ungerne blevne voksne og har
lettere for at springe fra hunden.

I slutningen af august og først i september kan man ikke
sjelden forfolge en rypeflok længe, for man faar den til at flyve
op. Midt i august, da den gamle jagttid begyndte, varede det
derimod sjelden længe, før man flk fast stand for flokken. Denne
lader paa denne tid jægeren nærme sig paa 8 — 12 skridt, førend
den flyver op. Hele flokken flyver ikke paa en gang, men først
nogle, straks derpaa nogle andre og derefter, skræmte af
skuddene, nogle flere. Da rypekyllingerne paa denne aarstid har en
regelmæssig flugt, horer det første angreb paa flokken ikke til
de vanskeligste opgaver i flugtskydningen.

Den bedste tid for rypejagten er fra midt i august til midt
i september.

Jægeren er i regelen vel fornøiet, naar han i et almindeligt
godt rypeland skyder 24—30 ryper for dagen, skjønt han ikke
sjelden naar 3 tylvter og lige til halvhundrede stykker. I de
mindre rypemarker til blot en halv dags jagt gjør jægeren i regelen
ikke regning paa større udbytte end 1 ä lVä tylvt ryper, skjønt
det ogsaa i et saadant terræn, naar det et eller andet aar er
godt besat, af og til gaar an at skyde indtil 3 tylvter fugl.

I første halvdel af september forandrer ryperne sin levevis,
og jagten paa dem bliver vanskeligere og mere usikker. De enkelte
kuld begynder da at forene sig til flokke, for i større skarer at
fore et mere omstreifende liv. Fra denne tid, da kuldene slaar
sig sammen, bliver de skyere, og desto mere, jo større flokkene
er. De flyver almindelig op udenfor skudvidde eller paa saa
langt hold, at der kun bliver tid til at sende et usikkert skud
efter en af fuglene. De sætter i almindelighed saa langt afsted,
at man ikke kan se, hvor de bliver af.

Paa grund af veiret kan rypejagten for hund ikke fortsættes
længe; omkring 20de september falder der gjerne sne i fjeldene,
og ryperne flokker sig da sammen og reiser. Ved udgangen af
september er i regelen alle de almindelige jagtmarker forladte af
ryperne paa enkelte efternølere nær, der altid er meget sky.

Ryperne forlader sine klækkesteder fra 1 1te til 27de
september

Efter midten af oktober er ryperne næsten blevne helt hvide,
og hvis der da ikke er sne, flytter dalryperne høiere op, idet
høifjeldene i det sydlige Norge da altid er bedækket med sne.
L’nder dette ophold høit tilfjelds slaar de sig ikke sjelden sammen
med fjeldryperne.

Naar ryperne er blevne hvide, og fjeldene er snedækkede for
vinteren, opholder ryperne sig for det meste i den øverste del af
birkelierne eller især i fjelddale øverst i birkebeltet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free