Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OC. JAGT.
175
er blevne hvidklædte, er fuglene saa skye, at det ikke er at
tænke paa at komme dem paa skud.
Saasnart fjeldene har faaet sit snedække for vinteren, forener
ogsaa fjeldryperne sig til større flokke, der for det meste holder
sig samlede hele vinteren, idet de kun spreder sig længere ud
paa dagen i klart og stille veir, isærdeleshed naar det tillige er
mildt.
I meget snerige vintre og efter sterke snefald søger
fjeldryperne en tid ned i den øverste del af selve birkelierne.
Dalryperne holder og til om vinteren paa disse steder, og
ved rj-pefangsten fanges da baade dalryper og fjeldryper om
hverandre i snarerne.
Fjeldrypeskytteriet om vinteren drives, hvor dertil er
anledning. Fjeldryperne søger paa denne aarstid gjerne hen til bestemte
steder, hvor de i mængde opholder sig en tid af vinteren. Disse
høitliggende fjelddale og skar, hvor fjeldryperne «hænger om
vinteren, er de samme aar efter andet.
Udbyttet af denne jagt paa fjeldryper er mindre end ved
jagt paa dalrypen, almindelig 6 til 8 ryper om dagen, meget
sjelden 20.
Fjeldrypens kjød er ligesaa velsmagende som dalrypens,
hvilket det ogsaa ganske ligner. Enkelte jægere sætter endog
fjeld-rypens kjød over dalrypens, idet de tillægger hin en sterkere
vildtsmag.
Hannen af fjeldrypen er i vinterdragt let kjendelig ved det
sorte baand, som gaar fra næbbet mod øiet.
Tiuren er vort største jagtbare fuglevildt. Af alle landets
fugle er det kun svanen, som er større.
Aarsyngelen af tiuren opnaar i regelen ikke sin fulde
størrelse og vegt før i sidste halvdel af oktober.
Tiurungerne kan betragtes som jagtbare, naar hannerne omtrent
har naaet en voksen røis størrelse, og hunnerne pleier da at være
noget større end en gammel aarhane. Denne størrelse vil de i
regelen have naaet omkring den tredje uge af august.
Midt i juli er de sædvanlig saa store som voksne ryper.
En tiur kau veie op til 6 kg., men mange ikke mere end
37b kg.
En røi veier 2 kg.
En ungtiur saa stor som en røi veier almindelig 1.5 til 1.6 kg.
En uugtiurs almindelige vægt omkring midten af september er
2.5 kg., og røiernes vægt er da almindelig 1.6 til 1.7 kg. Ved
udgangen af september veier tiurerne almindeligst 2.9 til 3 kg.,
og i midten af oktober 3.2 til 3 5 kg. Disse vægter gjælder fugle
skudt i Gudbrandsdalen og Valdres. Først ved udgangen af
oktober er de fuldt udvoksne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
