Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OC. JAGT.
177
af september. Efter 15de september træffes de neppe samlede.
l)e unge fugle optræder mest enkeltvis hist og her, høist tre
stykker sammen. De næsten fuldvoksne fugle er da vanskelige
at fælde, idet de ofte løber paa marken. Efter udgangen af
september er fuglene gjerne saa sky, at man ikke længer kan gjøre
regning paa at komme dem paa skud.
Efterat kuldene har skilt sig, forener hannerne sig sent ud
paa høsten til store flokke, der holder sammen hele vinteren,
indtil den tid, da spillet begynder. I denne tid lever røierne
hver for sig. Naar sneen bliver for dyb til, at de kan soge
næring paa marken, opholder de sig om dagen i trækronerne,
hvis bar om vinteren er deres fornemste, ofte eneste føde.
Tiuren skydes paa top i den tid, da de tilbringer dagen i
trækronerne, eller «sidder paa top». De kan da skydes paa langt
hold med rifle. Den rette tid for denne jagt er den tid af
vinteren, da dagene er kortest, i december og januar. Denne
slags jagt drives, naar træerne er fulde af sne, saa tiuren let
opdages.
Tiurerne sidder som regel om vinteren flere i samme træ
eller i flok. Antallet af fugle i en saadan flok kan være
forskjellig. I Vaage, der mangler større, sammenhængende
skog-strækninger, saa den bekjendte jæger Jo Gjende aldrig storre
flokke end paa 15 stykker.
En kjendt tiurjæger fra Faaberg, Erik Sørhove, der i mange
aar jagede tiur om vinteren, saa aldrig flere end 15—16 stykker.
En jæger fra Søndre Aurdal, Johannes Biridhakken, som boede
i en egn, der tidligere var rig paa tiur, saa i slutten af januar
140 tiurer. En anden gang saa han den ene tiurflok efter den
anden flyve op, indtil han havde regnet 130 fugle. Saa store
flokke er sjeldne og træffes maaske ikke mere.
Med rifle om vinteren er ved topskytteri nedlagt store
mængder tiur. Topskytteriet bliver mere og mere almindeligt paa grund
af de stadig forbedrede skydevaaben. Efterat Krag-Jørgensens
militærrifle blev almindelig udbredt, drives paa flere steder
topskytteri af tiur.
Topskytteriet er ingen ny jagt; men med de ældre vaaben
medførte denne jagt ikke nogen særlig skade for vildtbestanden.
Med de langtrækkende kugler kan man nu plukke fuglen ned paa
afstande af indtil 250 m. Hertil kommer, at smeldet af de nye
vaaben ikke høres, og at skytteren derfor kan vedblive at skyde
paa fuglen, indtil han endelig træffer den.
Aar/uglen forekommer baade i barskogen og i birkebeltet.
Den holder helst til i udkanterne af skogen, hvor denne er
blandet med løvtræer eller stoder til enge, udslaatter og dyrkede
strækninger ; og hvor løvskogen er overveiende, er aarfuglen for-
12 — Kristians amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
