Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGI .
185
Norge sin høgeo. haukey, fordi han derfra fik sine høge. Haukr
synes paa oldnorsk baade at bruges i betydningen høg og falk.
Allerede længe før tørfisken begyndte at spille en rolle paa
verdensmarkedet, kom der fra Norge til udlandet jagtfalke og
pelsverk.
Falkejagten eller høgejagten har været paa mode paa Olav
Trvggvessøns tid. Hans søster Astrid, der blev gift med Erling
Skjalgssøn, havde efter Snorre en høg (haukr), af hvilken Olav
rev fjærene, for at tilkjendegive sin misnøie. Det er vel
sandsynligt, at denne høg brugtes til jagt.
Ikke faa falke udførtes til England i det 12te aarhundrede;
der er ikke faa eksemplarer fra 1160-aarene.
1 aarene 1162—63 hetalte saaledes den engelske konge
43 lstrl. 5 sh. 1 d. til dækkelse af udgifterne for et skib, som
han havde sendt til Norge for at kjøbe høge og falke. Samme
aar faar en navngiven person 40 mark for at kjøbe høge i Norge.
Lovene i Norge havde særegne bestemmelser om retten til
falke. I Gulathingsloven heder det: Om høge holder til i
marken, da skal han have dem, som har leiet jorden, med mindre
jordeieren undtager dem i leiekontrakten. Ingen maa tage andres
høge, medmindre han vil bøde landnam for det, og føre høgene
tilbage. Om nogen tager høg, som er bundet i redet, da er han
en tyv, hvis den anden har taget vidner paa, at han havde bundet
høgen.
Dette omtales ogsaa i Gulathingslovens tyvebalk.
I ælre Frostathingslov (XIII, 5) heder det, at alle høge, som
er tagne i reden og i ikke flyvedygtig alder, tilhører landdrotten,
og den, som tager dem, skal føre dem tilbage igjen og betale
landnara.
I samme lov (XI, 25) heder det:
Dræber nogen høg paa mands haand, da bøde han en talt
mark vurderet sølv og avindsbod, men en halv mark, om han
dræber den andet steds. Det skal være vurderet sølv.
I den nyere landslov (VII, 52) er der bestemmelser om falke
og falkefangst; de tilhørte grundeieren. Det heder nemlig: Alle
hønsehøge og falke tilhorer eiermanden af den jord, hvor de
lægger sine æg i fjeldet. Vil han sælge falke, skal han forst
tilbyde kongen dem, før han sælger dem til andre. Kongen kan
lade fange falke i hver mands mark, hvor han vil i Norge, men
tager nogen anden dem, da skal han føre dem tilbage igjen og
betale landnam til landdrotten.
I Norge var efter disse bestemmelser i Frostathingsloven og
Magnus Lagabøters nye landslov falkefangsten at opfatte som
et regale.
Som en særlig gunst fik erkebispen ret til at kjøbe falke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
