Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OC. JAGT.
191
Af naturen er falkene, som (le fleste rovfugle, uselskabelige og
mistænksomme.
Falken glemmer let, hvad den har lært, og maa jevnlig
holdes i øvelse. Indøvelsen maatte tildels foregaa næsten aarlig
fra nyt af. Naar jagttiden i løbet af juli maaned var forbi,
begyndte fjærfældningen, i hvilken tid de naturlige og de tillærte
kunster næsten ganske gik tabt.
Som forberedelse til dressuren blev først falkens klør noget
beklippede, forat den lettere kunde bæres paa haanden; den
skarpe tand blev noget afstumpet, forat den ikke skulde
søndervænge vildtet formeget. Paa dens fødder sattes de saakaldte
sko eller fine læderremme, der med to metalringe var fæstede
om fodroden og forbandtes med en længere rem, der vikledes
om falkonerens finger. Forat ikke falken skulde forvirres af de
fremmede omgivelser, var det nødvendigt for en tid at berøve
den synet. Derfor brugte man i falkejagtens tidligste periode
paa en maade at sy falkens øienlaag sammen; først naar de
skulde prøves efter den foreløbige dressur, blev de aabnede.
Denne fremgangsmaade gik dog af brug i Europa; det blev
almindelig at bedække falkens hoved med en hætte af fint læder.
Udenpaa var hætten prydet med fjær, udsmykninger og andre
prydelser, ofte endog med kostbare stene.
Saasnart falken havde vænnet sig til at sidde paa haanden,
begyndte den egentlige afrettelse til jagten. Først maatte falken
bringes til af sig selv at sætte sig paa falkonerens haand ; dertil
lokkedes den ved føde, men efterhaanden vænnedes falken til ved
bestemte tilraab at hente føde paa falkonerens haand. Dressuren
i det fri begyndte, idet en levende due brugtes til at spore dens
jagtlyst; men falken var bunden, og droges, saasnart den havde
hentet sit bytte, hen til falkoneren med en snor; denne blev
efterhaanden gjort længere, og tilsidst helt sløifet, hvorefter dens
dressur, der varede 4—5 maaneder, foreløbig var tilende.
Nu vænnedes falken til at jage sammen med andre falke,
og den indøvedes til den særegne slags jagt, hvortil den var
bestemt. Til harejagt brugtes først en udstopppet hare, der blev
trukket henad marken, først af en gaaende, saa af en rytter, saa
hurtig som han kunde ride; senere benyttedes en levende hare.
Skulde falken opøves til at jage heire, lod man en fangen heire
flyve op foran den, i begyndelsen bunden til en snor, men
senere frit. Heirens neb er skarpt, og kan gjøre den uøvede falk
skade, derfor blev nebbet ofte omgivet af et futteral. Heller ikke
maatte heiren medtages altfor sterkt, og blev derfor klædt med
skind om halsen.
Høgens afrettelse lignede redefalkenes, men hætten benyttedes
blot i de første dage, hvorpaa den fik plads paa et befærdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
