Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDl’STRI.
205
heden paa den gamle maade. Hovedvirksomheden gik
fabrikmæssig for sig i Mustads kardefabrik i Brusveen, og den tjente
til at stoppe indførelsen fra udlandet, især fra Tyskland ; der
udførtes ikke saa ganske ubetydeligt, især til Sverige, og tildels
ogsaa til Skotland og Amerika.
Blikarbeidet er nyere. Der indførtes omkring 1867 blikplader
til egnen for ikke mindre end 40 000 kr. om aaret.
Endnu yngre er tilvirkningen af tolleknivene. Det er især
i Kolbu, at denne bedrift hørte hjemme. Smedene slog bladene,
og gjørtlerne forsynede dem med holkede skafter og med slirer
af messing eller nysølv. Fabrikationen dreves ret i det store.
Kolbu-gjørtlerne var bekjendte for sine billige dombjelder;
alle dombjelder i landet kom derfra. Før gjorde de
messingknapper; men disse gik af brug her paa Østlandet.
Tidligere blev der arbeidet med haaudkraft hegter og
smaa-spiger i mængdevis. Dette aftog ved konkurrance med
hegte-fabriken og spigerfabriken i Vardal.
Kjøretømmer, lagede af raat okselæder, kom fra Kolbu, og
paa markederne fra Grundset til Kongsberg kjendtes de gode
«totnings-sæler».
Fra 1863 sendte kjøbmand Ounnerius Pettersen i Kristiania
farvet garn til væversker paa Hadeland, og disse sendte den
færdige væv tilbage. Der var i 1867 paa denne maade 150
væv-stole i gang paa Hadeland; nogle gik mere uafbrudt, andre kun
i mellemstunder. Betalingen var omkring 2Vs skill, for alnen.
Denne industri er nu for mange aar siden helt hørt op.
Den kvindelige husflid var i 1867 betydelig. Fogden i
Toten fogderi opregnede i 1865 de forskjellige slags husflidsarbeider
for egnen; deriblandt nævnes en 150 000 alen tøier af forskjelligt
slags, som aar om andet blev falbudt i Gjøvik by.
Væveindustrien har været drevet i stor udstrækning, især
i Østre Toten præstegjeld.
Fra gammel tid har denne bygd leveret væv til salg, nemlig
værken af dette oprindelige slag med tagl (lin) til rending og uld
til islæt. Da bomulden kom i 1820-aarene, blev bedriften udvidet,
og Toten blev kjendt for sine kulørte bomuldstøier.
Paa gaardene kunde der være i gang 3—-4 vævstole, og endel
piger gjorde vævning til sit udelukkende hverv.
I Faaberg tilvirkedes messingknapper, stager, mortere,
bjel-der, ’sælespænder o.s.v.
Fra Faaberg leveredes til handelen, i 1867, tolleknive,
sukkersakse, sauesakse, kaffebrændere, kaffekjedler, dørlaase,
messing-beslaaede knivbelter, snadder (tobakspiber) af valbirk med
nysølv-beslag og kjernemundstykker, hornkamme, kjøresvøber, kurve af
tæger; men tilvirkningen var temmelig tilfældig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
