Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
219
ved at fortælle. Han kom som liden gut til Hedalen med en
omstreifer i 1716. Han blev senere tjenestegut paa Hole i
Skogbygden; hau nedsatte sig i 17H1 paa Langrusten i Hedalen; han
gjorde laase, stabburslaase, dørlaase og kistelaase. Fra 1754
begyndte han at gjöre haglbøsser, og disse «Langrusthagler» var meget
efterspurgte. Han brugte gravstikken og prydede sine laase og
bøssepiber med blade og figurer. Han antages at have gjort flere
hundrede haglbøsser. Da Hedalskirken blev bygget i 1751, gjorde
han taarnknappen og spiret paa kirken. Skjønhedssansen var
ham medfødt, bemærker J. Meyer, og stø og arbeidsom lod han
aldrig et arbeide med nogen mangel i soliditet eller formbehandling
slippe ud af sine hænder.
Per Langrusten døde 1786, 82 aar gammel.
Erland Langrusten, Per Langrustens ældste søn, var bøssesmed
som faderen. Han var en god haandverker og gjorde en mængde
haglbøsser. Men han var ikke saa dygtig som faderen, og
grav-stikken kunde han ikke bruge. Han døde 1825.
Erland havde 8 sønner, og mange af disse havde arvet noget
af bedstefaderens evner; men den yngste af de otte sønner, Erland
Lien, født 1786, havde faaet mest af bedstefaderens evner. De
bedste skruestikker smedede Erland, da han var 18 aar.
1 20-aars alderen var han den bedste laasesmed i bygden.
Omkring 1812 begyndte stueklokker at komme ind i bygden,
og alle gaardmænd vilde have et ottedagsverk. Der var for
ingen klokkemager i Vaage, og Erland Lien gjorde sig verktøi
og forarbeidede stueklokker, ottedagsverk og andre klokker.
Erland Lien døde i 1860.
Erlands bror, Lars Brusteigen, var sølvsmed, han gjorde vakre
brystsøljer, knapper og spænder; videre drog han staaltraad og
bøiede hegter af; han gjorde fiskeangler, skomagersyle, og alle
skomagere vilde have hans syle, og fiskerne flk udmærkede angler.
Han døde i 1848.
En anden bror, Eistein Lien, var mester paa violin, en tredje
bror Tor var kjendt for sine udmærkede ljaaer. Der var
kunstnernatur hos mange af disse Per Langrustens efterkommere.
Som den flinkeste sølvsmed i Lom i anden halvdel af 18de
aarh. nævnes Ola Kvaalheim.
Hans Leirflaten fra Hedalen var som Per Langnisten en
kunstnernatur, nøgtern og arbeidsom. Han var født 1800 og blev
uddannet som smed i Bergen i en haard skole og i knappe kaar.
Han drog hjem til fjeldbygden igjen og medbragte en høit
opdrevet teknisk færdighed, men bevarede dog bygdens særpræg
uforfalsket. Han var en mester i at smede laase og skrustikker.
I 1885 døde han som en velstaaende, høit agtet mand paa den
lille husmandsplads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
