Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
KlilSTIANS AMT.
fremstiller de hellige tre konger, begge fra Skjaak, det ene dateret
1625, det andet 1717.
De før nævnte ældste billedtepper staar den udenlandske
paavirkning nærmest, har dybe, kraftige farvetoner med gult og
grønt, tildels ogsaa med blaat i forbindelse med brunt og sort;
de minder om de europæiske gobeliner, medens de yngre
fremtræder i livligere og lysere farver med anvendelse af et kraftigt,
rødt og et lysende gult med svagere partier i blaat og grønt.
Hvor den i det 16de aarhundrede gjenopblomstrende
billed-vævning begyndte i vort land, vides ikke, ei heller om
tilvirkningen har været knyttet til enkelte bestemte distrikter.
Ifølge sagn blandt bønderne var billedvæviiingen kjendt og
øvet i Gudbrandsdalen indtil slutningen af det 18de aarhundrede.
Et sagn fortæller om to sammenvoksede tvillingsøstre i Dovre,
der vævede en kunstig husbunad med bibelske stykker, som de
skjænkede til kirken med bøn til Gud om, at de fik forløses af
denne verden paa en gang.
En ganske overveiende del af vore yngre billedtepper
stammer fra den nordlige del af Gudbrandsdalen, Lom og Vaage, og
næsten alle hyndetræk og bedste mønstertepper skriver sig derfra.
Billedvævningen har i disse distrikter været drevet med særligt
held og i forholdsvis stor udstrækning til nær op mod vor tid.
Ogsaa i Valdres forekommer ikke saa sjelden billedtepper.
Det synes sikkert, at billedvævningen fra 2den halvdel af det
16de til slutningen af det 18de aarhundrede har havt udbredelse
over store dele af vort land.
Til vævninger har været benyttet den opretstaaende
vævestol, upstadgognen, den ældgamle, velkjendte simple
væveindretning, hvor islætten flettes ind mellem rendingens traade og
slaaes sammen med et spidst eller gaffelformet redskab.
Til rendingen anvendtes i regelen tykt hampegarn, hvad der
gjør tegningens linjer kantede øg skarpe. Islætten bestaar af
tykt, totraadet uldgarn, temmelig haardt og ujevnt.
Det benyttede materiale er af egen tilvirkning. Metaltraad
kom kun yderst sjelden og meget sparsomt til anvendelse.
Til garnets farvning benyttedes vistnok saavidt muligt
hjemmelavede plantefarver samt desuden indigo.
Fra Vaage, Lom, Dovre og omliggende bygder er til
kunstindustrimuseet kommet de fleste eller næsten alle mønstrede puder
og tepper. Det benævnes flansvævnad, en forvanskning af flamsk
vævnad, idet Nederlandene betragtedes som vævningens arnested.
Industri. I Kristians amt var der i 1909 efter det
statistiske centralbureau 235 industrielle anlæg med en samlet
arbeidsstyrke i driftstiden af 3 294 mand og med et samlet antal dags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
