Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
235
Glasverker. I Kristians amt har der været flere
glasverker, saaledes Biri glasverk, anlagt 1761, Hadelands glasverk,
anlagt 1765, Jevne glasverk i Faaberg, anlagt 1792, og Gjøvik
glasverk, anlagt i 1807.
Af disse er det nu kun Hadelands glasverk, som gaar, men
det er en betydelig bedrift med 239 arbeidere i 1909 og 2
motorer med 80 hestekræfter.
Disse glasverker har sin egen historie, om hvilken professor
L. M. Aubert har samlet oplysninger.
I det 18de aarh. forsøgte den dansk-norske regjering at
drive fabrikdrift til indtægt for statens eller rettere sagt kongens
kasse. Kristian VI gjorde begyndelsen med en hel del
industrielle foretagender efter en vidtløftig plan. I den anledning blev
undersaatterne besværede med monopoler og deres skadelige
følger. Alt skede for at skaffe staten indtægter, men den fik
for det meste kun udgifter.
Den kurpfalziske generalsaltdirektør Joachim van Beust blev
i 1737 indkaldt af Kristian VI for fabrikernes skyld. Han
anlagde 1738 Vallø saltverk, som maatte overtages og drives for
kongelig regning. Efter hans forslag udstedtes 10de mai 1739
en oktroi, hvorved der tillodes oprettelsen af et «fabrikcompagni»,
som flk overordentlige privilegier.
Oktroi af 1739 meddelte næsten uindskrænket eneret til at
forædle og nyttiggjøre alle Norges naturprodukter ved anlæg af
beg- og kjønrøgshytter, tjærehytter og ovne, knibehammere,
alleslags jern- og staalfabriker, messingovne, potaskehytter,
sæbesyderier og kalkhytter, glashytter, salpeterverker, alun-,
vitriol-og svovlovne, kalk- og teglovne, allehaande marmor- og andre
stenes skjære-, slibe-, dreie- og polermøller, af farvemøller og
spiritusbrænderier.
Kompaniet tillodes endvidere at «opsøge og tilegne sig alle
slags ler- og valkejord og voksen blyhvidt samt lade forfærdige
potter, digler, tobakspiber, porcellæn, blyantspenne og deslige,
anlægge adskillige fabriker til forfærdigelse af skafter, stole,
sengesteder, borde, kister, vogne, karjoler, slæder og allehaande
træ-, billedhugger- og dreierarbeide, til at indrette og bygge
fangeanstalter til at fange bjørne, ulve, ræve, maar, otere,
bævere og andre vilde dyr og sælge skindene, tilforhandle sig
de aarligen tilfals værende huder og skind af saavel tamme
som vilde dyr og forædle dem ved anlæg af verksteder og
garverier.» Det forundtes ligeledes kompaniet at indrette bark- og
oljemøller, at «anlægge allehaande fælder og snarer for alle slags
sjøfugle, saa og anlægge fjærfabrik for deri at gjøre allehaande
af fjær forfærdigede galanterivarer, at opkjobe foreller og andre
ferskvandsfiske saavelsom fugle og andet vildt, appretere samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
