Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
KlilSTIANS AMT.
Er gehalten 15 pct., betales kr. 1.75 pr. hektoliter; prisen synker
med 11 øre for hver procent.
Man regner fem og en halvliter 100 pct. sprit pr. hl. poteter.
Hver liter sprit indbringer brænderierne kr. 3.12, deraf faar
staten kr. 2.62 i skat. Af resten, 50 øre pr. liter, skal kapitalen
forrentes, alle udgifter, fabriktilsyn, kontrollører og andet betales.
Kaaspriten sendes til Oplandske spritfabrik til forædling, og de
aktier giver udbytte, men brænderiaktierne ikke.
Af de 17 brænderier paa Oplandene var der 3 til 4, som
har holdt det gaaende hele tiden siden 1908. De andre lagde
bedriften ned.
5 potetmelfabriker og 17 brænderier paa Oplandene bruger
7 400 hl. poteter daglig eller 185 000 hl. pr. maaned. Regnes
driftstiden til 4 maaneder, kommer forbruget af poteter op i
740 000 hl. Heraf bruger brænderierne halvparten. Regner man
gjennemsnitsprisen til 2 kr. pr. hl., kommer man op i 1 480 000 kr.
Brænderierne bruger desuden en masse byg, opimod for 100 000 kr.
Dette fordeler sig paa Hedemarkens og Kristians amter.
Potetmeltilvirkningen er vokset op til en betydningsfuld industri,
efterat vilkaarene for de fleste af brænderierne blev vanskelige
eller umulige.
Brugen af potetmel i husholdningen er forsvindende, men i
gjærfabrikerne, tekstilindustrien og sæbefabrikerne anvendes det.
Desuden bruges potetmel i papirindustrien.
En potetnielfabrik anlagdes ved Strand brænderis rasperi i
Moelven.
Eftersom forbruget af potetmel har steget, er ogsaa antallet
af fabriker øget. Der er nu her i landet 9 potetmelfabriker:
Hedemarkens (ved Jesnes), Larviks, Strand, Brumunddalens, Holmen,
Toten, en paa Jæderen, en i Stavanger og en i det trondhjemske.
Flere af disse er meget store fabriker, større end Strand; de største
kan raspe indtil 11 —1200 hl. i døgnet.
Et dansk selskab har oprettet en kaseinfabrik paa Tretten.
Det. er hvidosten efter myseosttilvirkningen, som danner raastoffet
for kaseinfabrikationen.
Hvidosten betales fra meierierne med 20 øre pr. kg. og osten
fra de enkelte gaarde med 18 øre. Varen gaar til Tyskland,
England, Frankrige og Amerika. Her bringes pulveret over i fast form
til fabrikation af tøi, papir, silke, gummiartikler, knapper, kammer,
pibespidser og spidser til cigar- og cigaretmundstykker. Det er
hvidostens bindestof, som er værdifuldt.
Elektriske anlæg. Der er i Kristians amt mange fossefald,
der egner sig til elektriske anlæg til lys og kraft, og som vel
efterhaanden vil udnyttes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
