Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
KlilSTIANS AMT.
brim, talg, ost og fiskevarer, stort slagtekvæg, slagtede bukke og
faar; røget bukkekjod førtes did endog øverst fra Romsdalen og
fra Indfjorden, sjelden fra Hen sogn; rensdyrhuder, bukke- og
gjeteskind, endel skind af bjørn, ulv, ræv, gaupe, oter, maar og
røiskat; endel næver og trækar, mest fra Lesje; nødder især fra
Eikesdalen, samt baandstager og garnkavler. Næper bragtes hid
blandt andre varer fra Trondhjem, æbler fra Nordfjord, endel
byggryn fra Lom i Gudbrandsdalen, stangjern og smedejern fra
Lesje jernverk; fornemmelig om vinteren kjørtes dette ned og
solgtes paa Veblungsnes, hvor Lesjeverkets eier havde kongeligt
privilegium paa at holde gjæstgiveri; videre solgtes norsk
brændevin, humle o. s. v. fra Faaberg og Hedemarken; en mængde heste
fra Oplandene samt lidt mel og malt.
Markedet aftog i betydning i midten af det 18de aarhundrede
og sluttede som nævnt i 1873.
Schøning omtaler, at bønderne i Lesje drev adskillig handel
med tørfisk og sild. Om høsten reiste de til Romsdalen og
Romsdals marked og kjøbte tørfisk, ved juletider kjøbte de sild
der. Disse varer førte de siden til Hedemarken, hvor de
omtuskede dem mod kornvarer. Dog antog Schøning, at denne handel
ikke kunde være fordelagtig, da veien fra Romsdal til Hedemarken
var 30 til 40 mil, og da megen tid spildtes, og ofte led de tab,
især paa silden, naar den var slet virket.
I 1772 kostede en tønde korn dem paa Lesje 8 rdlr., før de
havde den hjemme i Lesje.
1 rigsdaler havde i 1772 en værdi af kr. 3.21, saa 1 tønde
korn kostede i Lesje over 25 kr. og det paa en tid, da pengenes
værdi var meget større end nu.
Foruden paa Romsdals marked var der en anden handel med
Vestlandet. Søndenfor Vaage kirke laa efter Schøning endel
husmandspladse under præstegaarden. Ved disse pladse, især dem,
som kaldtes Brustenene, holdtes aarlig ved St. Hansdags tider et
marked, som sædvanlig gik under navn af Purkeskindsmarked,
fordi nordfjordingerne her især indfandt sig og solgte svineskind
til indbyggerne i Vaage eller andre; de brugte saadanne skind
selv under sadlene paa sine heste.
Nordfjordingerne bragte ogsaa hid med sig en hel del kjød,
flesk og smør til salg; hvad de ikke solgte her, bragte de til
Foldalen. Men hvad der især drog gudbrandsdølerne til
Purke-skindsmarkedet, var hestehandelen. Nordfjordheste og andre heste
fra sjøkanterne førtes did, heste af det gamle norske slag, som
kjøbtes til brugsheste.
Hiorthøy omtaler, at Purkeskindsmarkedet holdtes af
bønderne fra Nordfjord og Gudbrandsdalen aarlig ved St.
Hanstider, dels paa Lom, dels paa Vaage og ved Dovre bro; her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
