- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
258

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

KlilSTIANS AMT.

Hiorthøy omtaler i 1785, at sagtømmer, naar trælasten var
i høi pris, flødedes i stor mængde gjennem Laagen og Mjøsen
til sagbrugene ved Kristiania.

Sommerfelt omtaler, at Laagen med Mjøsen, som er amtets
største vasdrag, ikke har den største tømmerdrift, hvilket kommer
af skogenes beskaffenhed og beliggenhed og den vanskelige
flød-ning i Laagen.

Fra Kandsfjordvasdraget flødedes til Hønefoss og Drammen,
og en del kjørtes overland til sagbrugene ved Kristiania, og fra
Begnas nedslagsdistrikt flødedes sagtømmer til Ringerike.

Den egentlige tømmerhugst foregaar om høsten fra slutten
af august eller begyndelsen af september til henimod jul; paa
denne tid har de fleste tømmeret lunnet og opkjørt i haug efter
vinterveiene. De senere aars store efterspørgsel efter tømmer
har paa sine steder gjort det nødvendigt at udstrække hugsttiden,
saa der foregaar hugst omtrent hele vinteren.

Langs tverelvene gjennem Gudbrandsdalen, hvor løipning
eller dragning med folk maa til, foregaar driften altid om
vinteren, efterat sneen er kommen; tømmeret vil da under farten
udover skades mindst. Træet loipes da som regel i hele sin
længde med toppen foran og kappes samt barkes ved vasdraget
eller under «bratten». Hvor løipning kan undgaaes, men
hvolder er for bråt til at kjøre med hest, anlægges «dragerveie».
Disse gaar i siksak udover. Til uddragningen benyttes en liden
slæde (stutting) med skjæker. Man har en slags sæle til at holde
igjen eller trække med. En øvet kar kan paa denne maade trække
en hel tylvt af 12 alens tømmer.

Den egentlige kjøring af tømmer til vasdraget foregaar efter
jul. Der maa ikke lægges tømmer paa vasdraget før i slutningen
af januar eller i begyndelsen af februar, naar isen er blevet
tilstrækkelig sterk. *

Hvor afstanden fra vasdraget er for stor til, at udfragten
kan foregaa med en gang lige fra stubben, samles tømmeret først
sammen til vinterveiene, hvor det da enten lægges i haug eller
«flakeflægges». Hvor nemlig mærkning ikke kan foregaa paa eller
ved vasdraget paa grund af mangel paa vælterum eller fordi elven
vil gaa med isgang, maa annammelsen foregaa i skogen. Dette
sker da enten «paa lunne» efter tømmerveiene eller «paa
flytning», hvor tømmeret er sammenkjørt og tillagt paa dertil
særskilt udseede aabne steder i skogen, myrer, sætervolde eller
lignende. Mærkestederne bliver om vaaren efterseede af kjøberens
folk, og muligt gjenliggende tømmer optællet. Efter mærkningen
rulles tømmeret som regel i haug.

Hvor vinterhugst foregaar, lunnes tømmeret ofte til veiene
af huggerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free