Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
KlilSTIANS AMT.
Videre er der efter Arbo eu anthropologisk grændse mellem
Valdres og Land omtrent over Tonsaasen ved passet Holjerasten
i Etnedalen.
Ved den sammenlignende undersøgelse af befolkningen i
bydderne tillægges hovedskallens form vigtighed. Nogle skaller
er mere runde, har stor bredde i forhold til længden, og deslige
hoveder kaldes rundskaller eller kortskaller (brakycefaler); hos
andre er længden stor i forhold til bredden, og de kaldes
langskaller (dolikocefaler). Man udtrykker det ved tal, idet bredden
divideres med længden.
Maales bredden af en mands hoved for eksempel til 152 mm.
og længden til 190 mm., saa er forholdet mellem længde og
152
bredde ^ = 0.80. Man siger da, at skallens indeks er 80.
De skaller, hvis indeks er 80 og derover, kaldes kortskaller.
Skaller, hvis indeks ligger mellem 77.78 og 80 er betegnet som
mellemskaller (mesocefaler) i de undersøgelser, som er foretaget i
amtet af C. Arbo. Er forholdet mellem skallens længde mindre
end 77.78, betegnes hovedformen som langskallet. Disse tal
gjælder maal taget paa levende folk; sædvanlig er det soldaterne
paa eksercerpladsene, som er undersøgte.
Som almindelig regel gjælder, at befolkningen i Kristians
amt er langskaller og mellemskaller; bygder, hvor der er flest
kortskaller, er der ikke i amtet. Mest langskallet er norddolerne,
især vaageværingerne; valdresen er noksaa langskallet, medens
syddølerne og befolkningen i Hadeland, Land og paa Toten er
mellemskaller.
Efter de foreliggende maalinger er skalleindeksen hos valdresen
77.66, medens den i Land er 78.70, i Toten 78.10 og paa
Hadeland 78.51. Valdreserne er efter dette, som berørt, langskaller,
medens befolkningen i de tre andre nævnte landsdele er mere
mellemskaller. Valdresen er ikke saa blond, og ansigtsvin kelen
er hos ham større, det vil sige, han har ikke en saa ret profil
som folk i Land.
Valdresen beskrives som undersætsig, noget sortsmusket med
mørkt haar og mørkeblaa øine; han er livlig, intelligent og
bevægelig. Denne type er nu ikke saa hyppig som tidligere.
Valdreserne er sterkt tilbøjelige til at forandre opholdssted og til
at udvandre, og de er bleven erstattet med folk fra
nabobygderne; saaledes er gudbrandsdøler indvandret til Østre Slidre, og
folk fra Land og Ringerike er flyttet ind til Valdres. Det
bevægelige, livlige og kvikke hos valdresen som hos hallingen kan neppe
tilskrives dalens natur, ernæringen eller livsbetingelserne i det
hele; andre dalbefolkninger, f. eks. gudbrandsdølerne, hvis
livsbetingelser dog maa være temmelig lig valdresens, har helt andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
