Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
KlilSTIANS AMT.
smalner mærkeligt af, og det synes at være almindeligt hos
Gudbrandsdalens langskaller. Udtrykket i ansigtet er alvorligt, strengt
og selvbevidst. Arme og ben er lange, men hænder og fodder
er forholdsvis fine og smaa. Han er noget tung og træg, ikke
spræk.
Paa grund af den ikke ubetydelige legemshøide, med det
smale og ikke særdeles lange ansigt gjør den gudbrandsdalske
langskalle ofte indtryk af en høi mand med lidet hoved.
Ansigtsvinkelen er stor hos vaageværingen, 78 grader; han
har følgelig en meget ret eller lige profil. Mærkelig er den store
favnebredde i Vaage, idet den overskrider legemshøiden med
9.6 cm. I selve Vaage, uden annekserne, er hele 71.4 pct.
laugskaller.
Til vaageværingen slutter sig befolkningen i Hedalen og Sel,
hvor dog noget fremmed kommer til, og folket der er ikke saa
blondt; ogsaa befolkningen i Søndre og Nordre Fron staar
vaageværingen nær, ligesom man hele Gudbrandsdalen nedover finder
denne grundform mellem den mindre sterkt blonde
sydgudbrands-døl; endog nedover til Nes paa Hedemarken kan den spores.
Nordover gaar denne grundform op gjennem Dovre og, som det
synes, til Opdal og derfra ned til dalene i Nordmor.
Lomværingen er meget forskjellig fra vaageværingen, og den
store forskjel mellem Vaage og Lom er paafaldende, naar det
erindres, at Vaagevatn strækker sig mellem begge bygder og synes
at maatte have været bekvem færdselsvei mellem bygderne.
Forklaringen ligger maaske deri, at vaageværingen overlegent har
holdt sig for sig selv, og at Lom lige til 1865 ved til sine tider
ufarbare kleve langs vandet har været stængt fra næsten al
landværts forbindelse.
Lomværingen er mindre af vækst, under middelshøide og i
det hele svagere bygget, mindre lysblond, mere blond, overansigtet
er kortere og underkjæven temmelig høi i forhold, panden fladere
og ei saa skraa, næsen kortere og buttere, gangen er mere
slængende og vaggende. Ansigtsvinkelen er 4° mindre end i de andre
bygder. I Lom er der 55.5 pct. langskaller, og det er saaledes en
overveiende langskallet bygd, om end ikke som Vaage med 71.4 pct.
langskaller. Af mørke folk er der ikke saa faa, 24 pct., og
antallet af folk med blaa og blaabrune øine er 15 pct.
Garmo danner et overgangsled, og Skjaaks befolkning igjen
er noget forskjellig fra Lom hovedsogns ; saaledes er der i Skjaak
et større antal langskaller end i Lom.
Lesjeværingen ligner vaageværingen mere i vokster og
grundform, men dog er der forskjel. Han er høiere end lomværingen,
mindre blond og hyppigere blandet med mørkere folk. Der er
ikke saa mange langskaller, 41 pct., og der er 29 pct. kortskaller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
