- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
272

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

KlilSTIANS AMT.

som norddølen aldeles savner denne næseform. Næseryggen er
glat uden bukkel, af og til lidt konkav, underkjæven bredere,
men mindre høi. Øinene er mørkere blaa end hos de foregaaende
typer, haaret stadig mørkere, i almindelighed glat, hænderne smaa.
Udtrykket i ansigtet er i almindelighed noget but og tvert, men
af og til igjen godmodigt. Hovedets form er mellemskallet eller
svagt kortskallet. Disse grundformer findes ned gjennem hele
dalen; men jo længere ned man kommer, desto mindre blonde
folk er der, og øinene er oftere blaabrune eller grønblaa, og en
og anden gang er der brune øine.

I Ringebu er der af og til en anden grundform med mindre
og kortere ansigt, fremstaaende kindben, haaret er ei sjelden
lokket eller endog krøllet.

Krøllet haar er en stor sjeldenhed blandt norddølerne, lidt
hyppigere mellem Norddalen og Mjøsegnene. Udtrykket i ansigtet
er mildt, venligt og livligt. Befolkningen i Søndre
Gudbrandsdalen er i det hele mindre tung end norddølen, men er dog
langtfra livlig eller legemlig spræk.

Nærmere Lillehammer bliver befolkningen mere lig byernes.
I Gausdal, især i Vestre Gausdal, synes der at være nogen
indblanding fra Norddalen. Udover ved Mjøsegnene fortsætter de
gudbrandsdalske grundformer sig imellem andre former, idet mindre
folk med opstoppernæse eller lidt konkav næseryg synes at blive
hyppigere, ligesom en forskjel mellem gaardbrugerklassen og
hus-mandsklassen begynder at blive mere fremtrædende.

Legemshøiden hos syddølerne var efter 10 aars maaling 1878
—1887 168.6 cm., og vaageværingerne havde samme høide, 168.6 cm.
Den var mindre i Lesje, 167.0 cm., og i Lom, 166.4. cm. Den ringe
legemshøide hos lomværingen er karakteristisk og skiller Lom ud
fra Vaage.

" rt r\

De ovenfor omtalte undersøgelser er anstillede omkring 1880.

I ældre tid maa denne forskjel mellem bygderne have
været mere udpræget end nutildags, hvor den med hver dag mere
og mere udviskes. Dette skyldes de forbedrede kommunikationer
og befolkningens tiltagende bevægelighed og den sterke udvandring,
der efterhaanden tømmer bygderne for sine oprindelige beboere,
hvilke delvis erstattes fra forskjellige kanter af de tilstødende
bygdelag.

Naar Sommerfelt omtaler gudbrandsdølerne som kjæmpeartede
folk, stemmer dette ikke med undersøgelserne i senere tid og
rekruteringsstatistiken. Den typiske langskalle fra Norddalen er
ikke nogen særlig sterkbygget mand.

De udskrevne mandskabers høide efter rekruteringsstatistiken
er nedenfor angivet for Gudbrandsdalens, Valdres og Hallingdals
betaljoner. Gudbrandsdalens bataljon rekrutertes foruden fra Gud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free