Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
KlilSTIANS AMT.
Sproget. Landskabsmaalene eller dialekterne i Norge deles
af Ivar Aasen i tre rækker: den nordenfjeldske, vestenfjeldske og
søndenfjeldske række, og landskabsmaalene i Kristians amt hører
alle til den søndenfjeldske række, som omfatter baade Hamar og
Kristiania stifter.
Karakteristisk for denne søndenfjeldske hovedrække er blandt
andet brugen af det tykke l, idet de siger hælv for halv og kælv
for kalv. Det tykke l udtales med en lyd, som dannes ved en
egen bevægelse af tungen, idet denne trækkes mere tilbage og
bøies mere opad.
Ogsaa rt og rd har en særegen udtale, idet rt i ord som
kort, erter bliver utydelig næsten som dt, og rd gaar for det meste
over til det tykke l, saaledes ol, ord, bol, bord, gal, gard, bøl,
byrd, vøle for vyrde.
Fælles for disse estlandske maal er betoningen.
Endevokalen svækkes efter lang stavelse og bevares efter
kort, saaledes siger de i de østlandske maal blaase (efter lang
vokal aa), men fara (efter kort vokal a).
I de vestnorske maal ender infinitiverne enten alle paa a:
blaasa, fara (f. eks. i Sogn), eller alle paa e: blaase, fare (f. eks.
i Søndfjord).
Fælles for disse østnorske maal er det fremdeles, at vokalerne
i tostavelsesord med kort rodvokal oftest bliver tiljevnede, saaledes
siger de for hare, hane, hage: hara, hana, haga, eller substantiverne
af hankjøn faar a istedetfor det gamle e.
Hunkjønsordene faar paa lignende vis u eller o istedetfor det
gamle a, saaledes furu eller foro for fura, setu for seta (sæde),
legu for lega (leie), holo for hola (hulning), hoso for hosa (strømpe),
ligesaa viku for vika (uge), ogsaa vuku.
Disse dialekter har altsaa maskuliner paa a, haga, maga,
og femininer paa u, o, som gutu for gata (gade) og sulu, af
svala eller svola, en svale.
1 trestavelsesformer bortfalder gjerne endevokalen e, saaledes
siger de bygdenn for bygderne og hestann for hestarne, eller paa
de fleste steder hesta.
Denne søndenfjeldske hovedrække af dialekter deler Aasen
atter i 4 grene, nemlig den raabygske eller arendalske gren, den
vestre oplandske, den østre oplandske og den foldenske eller søndre
akershusiske.
Maalene i Kristians amt hører dels til den vestre oplandske
og dels til den østre oplandske gren.
Den vestre oplandske gren indbefatter maalene i fjeldbygderne
fra Numedal til Gudbrandsdalen, og en stor del af Kristians amt
henhører til denne vestre oplandske gren, nemlig maalene i Valdres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
