Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
285
Anm. I Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegnelser fra
1594, udgivet af Yngvar Nielsen, s. 323, heder det ved
Skrei-fjeldene: «Och saae wi der øffuerste paa at der skinte
vdj biergit; och sigis det at vere it tegnn til regn om
sommeren. »
Med hensyn til udtalen bemærkes: Kort e, a, o udtales kort
diftongisk: ei, æi, øu, foran lang n, l, g i betonet stavelse; men
konsonanterne (nI, g) bliver ikke palatale.
Ordsprog.
Fra Valdres.
Ein skal vera var før huvue, før d’æ der vete sit.
Trolle trivast best i otien.
Han svelt kje, so tjukt bit.
Augo aat ongo æ større en vømbe.
Te lenger dæ li paa dagen, te styggare folk kjem dæ.
Dør’amile æ halve reisen.
Ner eit kvinnfølk vil vera snill, æ ho skjele snill.
Ein kann lokke ein valdris, men inkji truge han.
Ner den eine sauen brækji, so brækji dei alle.
D æ ende paa dei jolen, so va ifjor, no.
Magin æ ein hard gjøldemann; han vil kje bie.
Bodne era so kjydn; dei æta dæ beste fyst.
Der d’æ mange gjeita, samblast mange bukka.
Prøv alder paa narre ein gamal hund.
E kan sjaa so langt inni stein, so du kan bite inni han.
Ein kann sala ein bukk, te hann bli jamjo mæ heste.
Mann viste kje kjeringe va vill, før ho hulla, ve ho aat.
D’æ kji lenger bergan imyljo, anna trolle treffast.
D’æ berre gaa ein krok, en væte si brok.
Meneskja kann kje sin lågna fly.
D’æ lite gagdn i laas utta lykkjel.
Han dett kje ne, so sit paa eit laagt sæte.
Han lyt sita paa di sama, kungen so me.
Fra Nordre Land.
D’æ inte beste bokken, so ha’ di høgeste honna.
Dæ kostær aa vara folk; dæ kostær meir aa vara fant.
D’æ inte stor grisen, før han slaar krok paa rompa.
Dæ høgg inte alt, som hell i skafte.
Kraaka gi’r ongom sine dæ, hu inte vil ha’ sjøl.
Ein faar skapa skoen etter foten, aa inte foten etter skoen.
Den lyt sjøl vara hunn, som mæ hunn skal bites.
Va’ alle fugler som hauken, fækk ingen høre gauken.
Dæ raae kann bli reint, dæ røtne inte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
