Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
vækst, karakter, sprog, levemaade og vindskibelighed.
Gudbrandsdølerne er store og sterke folk, valdreserne tvertimod smaa, men
indbyggerne af Toten fogderi, Land og Biri er maadelige og
temmelig velskabte folk, og ligner mere dølerne end valdreserne;
de synes at have antaget noget af kjøbstædernes karakter, vistnok
mere til skade end fordel for landet.
Vinje har i 1867 omtalt folkegrændser.
«Det mest merkande ved denna Hyljaraste er det, at den
som grensa millom Valdris og Land er grensa millom tvo
nationaliteter. Vi tinna paa mange stadar sud i dalmynningarne ned
mot slettelandet ei tverr grensa millom serskilde nationaliteter.
Tungemaal og likamsbygnad og klædebunad og husebygnad og
heile stell er eit reint annat. Og ingenstad har eg funnet denne
folkegrensa greidare en her ved Hyljarasti. Før du kjem dit, har
du fiatbuen; men rett som du er up paa Hyljarasti, kjem valdrisen
med knebrøker og raud topphuva og friskare, betre maal, men
daar-legare husstell. Det er eit nytt folk, eit annat land, du er komen
in i. Du høyrer det med eit i ordet «Land» f. eks.: Lendingen
segjer «Lain», men valdrisen greidt og klaart «Land». Lendingen
segjer «Vailders», men valdrisen greidt «Valdris».
Der var altid strid inillom slike bygdenationaliteter. Der
stod maugt eit slag her i Hyljarasti inillom valdrisen og lendingen,
og mangei aastadsak vardt afgjord med kniven og gardstauren.
Du finn enno mangt atter af denne gamle striden millom slike
graunafolk. Lendingen kjenner seg liksom ein meir upslipad mann
med finare folkeskikk og klædebunad og heile stell. Men valdrisen
trur seg ikki mindre i si gamle kufte og skinnbrok. Og i
slagsmaal vinn den spræke valdrisen- og naar dei koma i ordkast, er
der likso stor sprett og spenn i maalet til valdrisen som i kroppen
hans. Han er meir tungvindt lendingen, om han tidt kann vera
nokot storre og sjaa drustelegare ut. Men han finn det tyngre
en valdrisen at krabba up igjenom Hyljarasti».
Befolkningen i de frugtbare egne i Hadeland og Toten lever
nu under gunstigere livsvilkaar end tidligere, og i de skogrige
bygder paa Land er der ved de høie priser paa tømmer ikke ringe
velstand.
Gaardbrugerne var i ældre tid i det hele nøisomme og
tarvelige og tog større del i gaardsstellet. De fleste gaardbrugerkoner
stelte i huset, saa til og var ogsaa med i fjøset, spandt sin uld
og sit lin og havde vævnaden færdig tidlig om vaaren og havde
syet endel klæder deraf inden sommeren. Husfliden var da større
end nu.
Paa de større gaarde tager gaard brugeren i regelen ikke saa
megen del i gaardsstellet, som paa de mindre. Paa de fleste
større gaarde tager gaardbrugerkonen liden eller ingen del i fjøs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
