Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 2
KRISTIANS AMT.
et slags tyndt brod, som lignede oblat, bestaaende af fløde, melk
og mel, og kaldtes avlettoe. Paa dette slags brød satte bønderne
stor pris og førte det med sig til alle gjestebud med andre
foræringer af fødevarer. Fire gange om aaret pleiede hver
husholder at give sine tjenere flodegrød, som her agtedes for en
ypperlig ret, nemlig: skoklegrøden, naar plogen var lagt,
slaatte-grøden, naar de havde slaaet høet, sknrgroden, naar de havde
skaaret kornet, og bufargroden med lefser, ferskt smor og fersk
ost (som her kaldtes kjuge), naar alt høstarbeide var forbi og
kreaturerne kommet fra sæteren.
Deres spise var kostbar. De holdt ikke meget af suppemad,
men fortærede saa meget mere kjød, smør, ost, flesk og saadanne
sager, brændevin og øl, hvilket alt foraarsagede, at husholdningen
der var kostbarere end paa andre steder.
Om kostholdet i slutningen af det 18de aarhundrede skriver
Sommerfelt
Naar brylluper og lignende gjæstebud undtages, lever
bønderne i almindelighed tarvelig med mad og drikke. Husbonden
spiser med sine folk. Er der en og anden, som lever bedre, saa
er der igjen mange, som lever af altfor slet føde. I de sydlige
bygder bruges mere korn varer end i fjeldbygderne, hvor man
lever af det, fædriften kaster af sig. Melk er et af de kjæreste
næringsmidler. Det som mest bør lastes, er den jevnlige brug
af brændevin. Mjød var meget brugelig, men af vin lidet eller
intet. Derimod havde kaffedrik ulykkeligvis begyndt, ytrer
Sommerfelt, at indsnige sig i bondestanden. Tobaksrøgen tiltog meget
og ansaaes for en sand ulykke for landet, da den skiller endog
den fattigste ved penge, som bedre kunde anvendes, og den var
en almindelig, skjønt ofte skjult aarsag til ildsvaade. Barkemel
brugtes i uaar, som ikke var sjeldne. Dertil toges helst
lindebark, og derved var dette træ næsten udryddet, saa at de fleste
maatte hjælpe sig med furubark, til skade for skogene. Ellers
brugtes og mel af halm, stilke af karve og syre.
I Gudbrandsdalen og Valdres er økternes eller arbeidsskifter
nes antal om sommeren nu i almindelighed tre og maaltidernes
antal fire; der drikkes kaffe om morgenen, og med det samme
de gaar til arbeide igjen efter middag. Arbeidstidens længde er
om sommeren mindst 10 timer, ofte noget mere. I alle disse
bygder gjælder det, at naar det om sommeren kniber med at faa
høet i hus, arbeides der overalt udover kvelden, saalænge man
ser, og uden nogen særskilt betaling.
Om kostholdet i enkelte bygder kan oplyses:
1 Lesje kaldes første maal, naar man tager ud kl. 5—6,
morgo-betan, smør og brod og kaffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
