Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
359
med rudet liv, helst med rød bund, under dette hvid trøie, plag
(plæg, kort hvid skjorte), sort vadmelstrøie, randet ståk, sort
forklæde og skaut.
Mandsdragten er vadmelsklæder, til stas sorte, der bruges
mest om vinteren; stasklæderne om sommeren er for det meste
lysegraa. Til arbeidsdragten hører altid busserul.
Ellers er nationaldragterne næsten forsvundne.
I Valdres som i de andre fjeldbygder havde man havt et
eget snit paa den næsten over det hele land almindelige kvitkufte.
I Søndre Valdres blev den omkring 1820—30 graa, derpaa gik
den over til at blive en sort eller grøn rundtrøie; den røde «kolhue»
blev ombyttet med indførte hovedbedækninger eller til stas floshat.
Kvindernes dragt var i Valdres den sædvanlige værkenskjole
med aabne armhuller. Naar det var koldt, brugtes en trøie af
vadmel, som sluttede tæt til legemet, og paa hovedet bar man et
broget bomulds- eller silketorklæde.
Nogen særlig nationaldragt er der heller ikke mere i hele
Valdres. Baade mænd og kvinder klæder sig ganske paa byvis.
I Vardal brugte mændene i slutningen af 18de og i
begyndelsen af 19de aarhundrede udelukkende vadmelsklæder med gule
messingknapper, bukse med lommer og en slags spidskjole med
brystlomme og lommer bag. Kraven paa vest og kjole var baade
opstaaende og nedbrettet. De ældre brugte knæbukser, de yngre
langbukser. Bukseklaffen var smal. Hatten var lavpullet, gjort
i bygden og af forskjellig farve, mest graa, men ogsaa brun og
sort. Om hatten var bundet et noget over én tomme bredt sort
baand. Skjorten var aaben i brystet; skjortekraven var bred og
opstaaende. Om vinteren gik de uformuende uden yderfrak
(«utapaa-frak»), de velstaaende derimod med. Den var af vadmel. Enkelte
havde ulveskinds- eller kalveskindspels. Strømperne var lange og
gik over knæet, graa eller hvide (sauelét). Mest brugtes sko med
spænder, sjelden støvler. Bygdeskomagerue kunde ikke sy
ordentlige støvler. Til hverdags brugtes begsømssko.
Senere bar man ogsaa vadmelsklæder, men frak istedetfor
spidskjole. Enkelte begyndte ogsaa at bære klæder af indført
klæde, især sort. Det var længe, før messingknapperne afløstes
af sorte hornknapper. Nu bæres klæder baade af vadmel og klæde
og ganske efter byens mode.
Kvindedragten i det 18de og til midten af det 19de aarhundrede
var ,i Vardal af hjemmevævet værken og bestod af ståk og trøie.
Høitidsdragten var en kjole af kjøbt tøi. Livet var kort, men
skjørterne side. Underbukser brugtes ikke. Over skuldrene bares
et rudet, sort og rødt tørklæde, mest af bomuld. Paa hovedet
havde kvinderne til daglig rudede, hvide og røde, hjemmevævede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
