Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING: 75
sædesbænken. Hele aaret ellers holdt han til i fjøset eller
stalden.
Tøltabonden har været at se mange steder; men i de senere
aar har man ikke seet stort til ham, heder det fra Valdres.
Naar et hus var revet ned paa en gaard, blev tøltabonden seet
paa den tomt, hvorpaa huset havde staaet.
Paa en gaard, som heder Kvaale, flyttede de for mange aar
siden husene, og paa den tomt, hvorpaa gaarden havde staaet,
saaes tøltabonden flere aar efter, og altid paa staldtomten eller
fjøstomten.
Det er et gammelt ordsprog:
Gjere du tøltahonda i mot,
so fer du suart aiu klen’e fot.
Men gjere du tøltabonda te lags,
so fer du lykke te alleslags.
Tøltabonden holder undertiden til i stald eller fjøs. Af dem
er der paa mange gaarde seet en og to. Er der kun en, hölder
han mest til i stalden. De lægger sin elsk paa visse dyr, og
til disse drager de mad baade sent og tidlig. En tid saaes to
tøltabønder paa Grehamar i Vang; den ene holdt sig i fjøset, og
han havde lagt sin elsk paa bjeldekoen og bar ho og halm til
den hver nat; de andre kjør blev magre, fordi han tog fra dem
og lagde hen til bjeldekoen. Ligedan gik det i stalden. Paa
gaarden var en sort hest, der blev saa fed som flesk, medens
de andre hestene blev saa tynde og magre, at det var stygt at se.
Paa gaarden Majer i Østre Toten er en sten paa jordet,
hvor der indtil det sidste blev ofret øl og melk ; hvert aar blev
den hvidtet.
Haugefolket eller hittfolket. Medens tøltabonden,
haugebonden, fra først af har hort til slægten, er det andet haugefolk,
hittfolket, de underjordiske, vore naboer, og de har god greie paa
dem baade i Valdres og Gudbrandsdalen, som de følgende
beretninger viser.
Krististølen. Tykkere med haugefolk end der er paa
Kristi-stølen, kan der vel aldrig være paa nogen støl; der er en hel
grænd af dem. Først er det Langebergpræsten i Langeberg; de
har hørt ham messe inde i berget; saa er det klokkeren, han
bor i Pikhaug; de har hørt, at han har sunget, hans stemme er
hvinende; og saa er det lensmanden ved Trummesteinadn, der
trommer og hamrer han med auktionshammeren, saa det klinger
i stenene. 1 Skurvehovda bor der nogle folk, og disse er
godslige. En gang kjærringen til Fysstro’e laa i barsel j>aa stølen,
kom der en fremmed kjærring, som hun ikke kjendte, til hende
med rømmegrød. Fysstrokjærringen sendte hende en øse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
