- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
365

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING: 77

Barbro i Aasdalsæteren. Der var en budeie paa Aasdalsæteren,
som hed Barbro. Haugafolkene likte hende godt, og der hændte
ingen ulykke, medens hun var paa Aasdalen. En nat havde en
af kjørene baaret og rautede ilde i fjøset, uden at hun hørte det.
Da bankede det paa vinduet og raabte ind:

Hør, Barbro,
Ståt op no.
Tænd i ljøs,
Gaa i fjøs.

Krjplinghadn ha’ baare’
Ein kalv, som du te aare
I fjell og heimehamn
Ska’ c Dagros’ gje te namn.

Skjærtorsdag tog hun en vidje, som budeierne før pleiede,
gav kalven tre slag med denne, nævnte for hvert slag navnet
Dagros», og aldrig har man hverken før eller siden i Aasdalen
havt slig melkeko, som den var.

En kveld var en stor vakker, brandet ko kommen ind i
buskapen. Hun tænkte, hun fik sætte den ind i fjøset og melke
den, naar hun havde stelt sine egne kjør. Da hun holdt paa
med den sidste, syntes hun, det lokkede langt borte i lien. Da
hun igjen saa ud, var den brandede koen borte.

Da skjønte hun, at det havde været en «haugaku», og at
haugafolkene» havde undt hende denne, havde hun bare havt
saameget vet, at hun straks havde kastet staal over den.

Hun havde en melkeringe, som var slig, at om hun satte
den tom ind i melkeboden om aftenen, saa var den altid fuld
om morgenen. Melkeringen havde hun faaet fat i engang, da de
bryggede øl hjemme paa gaarden. Man faar aldrig saameget øl
eller vørter igjen, som man slaar vand paa maltet. Dette
kommer deraf, at haugafolkene bærer bort en hel del. Engang da
Barbro bryggede, holdt haugafolkene paa at bære bort af vørteren;
saa raabte det borte i aasen:

Sei ’en Sille»,
Her æ skjed ille,
Begge vore bodil ha’ brænd seg ille!

Herover blev haugakjærringen Sille» saa forskrækket, at
hun slængte melkeringen, hvori hun bar vørteren, fra sig ude
paa tunet og sprang hjem. I samme øieblik blev den synlig.
Det var denne, som Barbro satte tom ind i melkeboden. Men
en kveld havde den anden budeie fyldt melkeringen og sat
den ind i boden. Om morgenen laa der en sort kat druknet i
melken. Det var den, som bar melken did fra haugafolkene;
men da ringen allerede var fuld, maatte katten drukne. Siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free