Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
387
somt, og dens skrig lyder dorskt, er det mærke paa regnveir.
Ligesaa, naar man horer heirens skrig, naar skjæren bader sig,
naar hakkespætten hakker paa husene.
Naar faarene stanges, bliver der uveir, naar katten hvesser
klørne eller leger med sig selv, kommer storm.
Hvis fisken bløder meget, naar den tages af krogen, ventes regn.
Kommer man under det træ, hvor gjøgen sidder og galer, og
rækker til at fremsige tre ønsker, for den flyver bort, skal disse
ønsker opfyldes.
Naar ekornen om vinteren kaster ned meget af granens bar,
bliver den kommende sommer regnfuld og kold. Naar ekornen
kaster ned kongler, bliver der varm og tor sommer og god høst.
Det var skik i Gudbrandsdalen, at bygdens unge gutter
skjærtorsdag og langfredag gik i følge fra gaard til gaard for at «truga»
traad af jenterne. I denne besynderlige anmodning om at faa
traad, laa egentlig et slags kurmageri. Jo bedre en jente syntes
om en af gutterne, desto større traaddukke gav hun ham.
Dukkerne, der bestod af sammenflettede totter lintraad og uldtraad i
forskjellige farver, brugtes dengang til udsyning paa frakker og
vanter. Jenterne satte og pris paa, at der kom gutter og krævede
traad, og det voldte sorg, hvis ingen gut kom og krævede traad.
Mange brugte baade skjærtorsdag og langfredag til at kræve
traad; torsdag kunde de fare om og «tinge paa» traad, og paa
fredag kom man igjen for at tage imod traaden. Før helgen maatte
kvindfolkene lage til en tilstrækkelig mængde traad. Jo tidligere
langfredag «traatrugarein» var ude, des bedre; var de ikke ude
tidlig, kunde de faa fantord for, at traaden var solbrændt.
N.W.Christie, præst til Nordre Fron fra 1849—-68, arbeidede
imod denne skik og flk den paa det nærmeste afskaffet; det siges
nu, at den er borte.
Det er sagt, at denne skik skulde stamme fra et sagn: Da
dødsdommen var faldt over Jesus, tog en flok joder ivei og «truga»
traad af kvinderne, og de fik traad. Og af den snoedes taug til
at trække frelseren op paa korset med.
Ogsaa i Valdres krævede gutterne traad af jenterne. De
bankede først i væggen, og naar de kom ind, raabte de:
Traad, traad,
um han er alder saa graa.
Er han svarte so køl,
ska e vaske han sjøl.
Langfredag var det skik at æde stomp, langfredagsstompen,
usyret brod, til morgenverd. Denne skik er i sterkt aftagende.
At «bryde ris> paa langfredag var en skik. som ældre folk
har fortalt om. Hudstrygningen (riset) skulde hermed være
erindret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
