Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 1
KRISTIANS AMT.
ei kan være opkastet paa engang; af dannelse ligner den et
paviljontag til en uhyre stor bygning.»
Stenhobe sammenkastede til minde om en begivenhed kaldes
et verp eller varp, ogsaa et kast. Hver forbigaaende skal lægge
en sten paa. Egentlig er dette et offer i lighed med mad og øl,
som bringes ud til haugafolket. Har man ikke andet, kan man
ofre en sten til haugen.
Sagn om Sankt Olav. Som overalt i laudet er der i Kristians
amt en hel del sagn, som knytter sig til Olav den hellige. Det
er først kilder, som skyldes St. Olav, og som er hellige og
undertiden antages at have lægende kraft.
I «Valdresia» heder det, at der er adskillige St. Olavs kilder,
saaledes en ved gaarden Nordre Einang, tæt ved Slidre præstegaard,
i en birkeskog tæt ved alfarveien. Hullet i fjeldet kan være saa stort
som en meget stor hestehov; det har altid vand. Paa Bærskogen
i Aurdal præstegjeld omtales og en Olavs kilde, hvoraf
forfatteren af «Valdresia», H. Buge, havde drukket, og han syntes
aldrig at have smagt dette vands lige. Det kommer op af
sandgrund.
Efter Ramus er der en St. Olavs kilde ovenfor gaarden Bang
i Reinli tæt ved den almindelige vei.
Schøning omtaler en St. Olavs kilde paa Dovrerosten, over
hvilken veien til Dovre føiær; kilden ligger Va mil fra Olstad;
den kaldes St. Olavs kilde, fordi OlaV vandede sine heste i denne
kilde paa reise gjennem disse egne.
Gaarden Eiubu i Lesje ligger meget høit; efter Schøning mente
man paa Lesje, at det var det høieste sted i Norge, hvor korn
saaedes. Det hed, at St. Olav paa sin reise havde lovet, at kornet
her skulde blive modent, skjønt det laa saa høit. Det sker dog
undertiden, at kornet her frvser bort.
Nedenfor det sted, hvor der ved Hjerkinn siges at have staaet
en kirke, saa Schøning nær veien en lang sten med et rundt hul
i den over jorden staaende kant, og dette hul sagdes St. Olav at
have gjort med sin finger; han havde bundet sin hest i hullet,
da den var bleven træt.
Østen- eller nordenfor gaarden Fokstuen i det flade berg,
over hvilket veien gaar, er en dyb rand eller fure, som ligner en
hestesko, men den er meget stor, 1 alen lang og lVs kvart bred;
denne fure skal være dannet, da kong Olavs hest snublede her
paa reise over Dovrefjeld.
Det hed efter Schøning, at den gaard, som nu kaldes Kili,
hed før Dovre, og den har været den først beboede gaard i Dovre
sogn; den fik navnet Kili af følgende grund:
Paa gaarden Dovre klagede de, som eiede gaarden, for St. Olav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
