Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER. 4 i 7
ved en kant af fjeldet eller og ved et reb heises op af, naar
nogen kom dem til hjælp, og siden lade sin hest jages ud eller
styrtes i Mjøsen, paa det veien maatte aabnes for den anden.>
Det er øiensynligt den gamle vei i Kvamskleven ved Mjøsen
i Vang, der har gjort saa sterkt indtryk paa bispen, at han ikke
ser anden udvei end at styrte hestene i Mjøsen for at slippe forbi.
Det var i de gamle love paabudt, at bønderne skulde skydse
for kongen eller til kongens behov. De, som reiste i kongens
erende, fik friskyds, men dette blev misbrugt, saa der i
retter-bøder fra 13de aarhundrede bestemtes, at friskyds kun maatte
kræves af kongen, biskopen og de sendemænd, som reiste i kongens
og landets erende.
I slutningen af det 16de og begyndelsen af det 17de
aarhundrede heder det paany, at bønderne ikke var forpligtede til
at skydse uden betaling, hvis ikke den reisende havde kongens
eller hans befalingsmands brev og segl at vise for sig, og denne
bestemmelse blev ogsaa optagen i Kristians IV’s norske lov.
Især adelen misbrugte friskydsen. Ved sine privilegier havde
adelen erholdt ret til friskyds for sig, sin familie og sine tjenere,
og denne ret blev benyttet uden kontrol. En adelsmand kunde
udstede friskydspas næsten for hvem han vilde, naar den
reisende paatog sig at udføre et erende for ham. Fristelsen til :.t
benytte sig heraf var stor, da den, som reiste i private anliggender,
maatte træffe aftale om skydsen med bonden, som kunde kræve
den betaling, han selv lystede. I det 17de aarhundrede var
friskydsen en trykkende byrde for almuen, og klagerne blev hoilydte,
saa regjeringen sogte at faa istand et ordnet skydsvæsen; enhver,
som reiste i private anliggender, kunde for en rimelig pris erholde
befordring. Den første forordning er af 21de juni 1610.
Skyds-pligten paahvilede bønderne, selv om reisen foregik i private
øiemed, men bonden i Trondhjems len maatte for landskyds ikke
forlange mere end 4 skilling milen. En forordning for det hele
land udfærdigedes den 1ste august 1622 under Kristian IV’s
ophold ved herredagen i Bergen; den reisende, som ikke var
berettiget til friskyds, kunde erholde heste og baade til leie mod at
betale 8 skilling milen af hver hest og lige saa meget til hver rorskarl.
Disse forordninger hjalp ikke straks paa misbrugen. Den
reisende forsynede sig fremdeles med friskydspas, og retten til
friskyds blev benyttet til bondens skade. Otto Sperling fortæller,
at han den ene gang efter den anden, snart af statholderen, snart
af kansler Jens Bjelke flk fripas paa reiser i private øiemed.
Mathivs Skaanluvd fik allerede i Kjøbenhavn fripas paa to heste
af statholder Gyldenløve, for hvem han skulde bestille øl i
Kristiania; han blev efter ankomsten til Norge tilbudt fri befordring
til Trondhjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
