Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
KKISTI ANS AMT.
jægere søgte did dengang, og rypejagt med hund var paa den
tid ukjendt i Kristians amt.
I 1860-aarene var det mode blandt yngre folk, særlig
studenter, med randsel paa ryggen og stok i haanden at gaa opefter
landeveiene, ofte tvers igjennem landet. Det var fodvandringernes
tid. Skydskjærren og kariolen med de udslidte heste var de
sædvanlige befordringsmidler; senere begyndte mere og mere en
velordnet vognmandstrafik med vogne og velstelte heste. Øverst
ved Randsfjorden eller Sperillen stod en samling af vognmænd.
Vognen blev da opholdsstedet nogle dage og bragte en frem paa
bestemt tid. Istedenfor skvdsstationerue, hvor den reisende
halvveis var anseet for en plage for folk og heste, kom ofte
konkurrerende hoteller med sine bekvemmeligheder.
Det ældste høifjeldssanatorium er Gausdal sanatorium anlagt
i 1876.
Antallet af turister er siden 1860-aarene stadig øget, og
antallet af folk fra byerne, der søger til Kristians amt om
sommeren, er meget betydeligt; ligesaa er antallet af lystreisende i
fjeldet tiltaget. Skiløbere søger ogsaa tilfjelds i Kristians amt,
især i paasken.
I Søndre Gudbrandsdalen fogderi var der i 1900 48
sanatorier og pensionater, beregnet paa et belæg af 15—1 600
sommergæster.
Antallet af landliggere oges stadig, navnlig er dette tilfældet
i Toten samt Hadelaud og Land fogderier, vistnok en følge af
den lettere adgang til disse egne ved Kristiania Gjovikbauen.
Turisttrafiken øgedes betydelig uied Valdresbanens aabning,
og den skaffer amtet indtægter; men det er ikke alle, som anser
det store antal turister for en herlighed for bygderne.
En hel del hoteller og turiststationer har reist sig omkring
i alle bygder, og paa mange bondegaarde har man om sommeren
pensionater for landliggere. I de fleste tilfælde er det bygdernes
egne folk, som driver med denne turistvirksomhed; den er næsten
helt indskrænket til sommerlialvaaret, saa faa kan sysle med
turistvæsenet hele aaret. I vintertiden bliver de jorddyrkere, i
sommertiden turistværter. Mange mener, at de penge, som
kommer ind i bygderne ved turistvæsenet, ikke opveier den skade, det
gjør ved at skjæmme bort folket og virke forstyrrende paa
mange vis
Der er neppe nogen af gaardbrugerne, som er bleven
vel-staaende end sige rige ved turisttrafiken. Jenterne vil helst være
paa turiststationerne istedetfor at arbeide paa gaardene, og naar
de kommer tilbage der, bliver de ofte misfornøiet og ustadige.
Mange klager over, at de ikke tør sige nogen ting til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
