Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
r» 15
kl. 1, den saakaldte «mellemmiddag», smørbrød eller vafler med
hjemmebrygget maltøl eller melk. Undervisningen foregik ofte i
kjøkkenet, da man især paa de mindre gaarde ikke havde noget
andet passende lokale. Værelserne var enten for smaa eller for
gode til skolebrug. Fagene var i almindelighed læsning i en eller
anden religionsbog, kun sjelden i en læsebog med fortællinger.
Alle born læste høit og samtidig i munden paa hverandre; det
var en surr uden lige. Somme morede sig med at læse ganske
andre ord, end der stod i bogen. Til udenadlæsning brugtes
Luthers lille katekismus og Pontoppidans forklaring paa pug. I
regning og skrivning gaves sjelden undervisning. Der var mange
noksaa tarvelige skolemestere. Lønnen var ikke mange dalere om
aaret, saa læreren i skoletiden befattede sig med en bisyssel,
f. eks. bøiede hegter og lappede sko.
Der næredes flere steder tvil om, hvorvidt det var nyttigt
og tilraadeligt at lære ungdommen at skrive^ De fleste forældre
syntes nok godt om, at børnene flk nogen øvelse i skrivning,
men andre havde meget at indvende.
Paa en stor gaard i Øvrebygden i Vardal var Lars,
lægdegutten, flink til at læse, og skolemesteren vilde give ham
skrivebog, blæk og pen, forat han kunde lære at skrive. «Nei,» sagde
konen paa gaarden, «Lars skal ikke lære at skrive; jeg tænker
paa, hvad der bliver af slige stakkarer som Lars, naar de er
konfirmerede; de bliver først tjenestegutter, og naar de gifter sig,
bliver de husmænd, og slige folk behøver slet ikke at kunne
skrive.»
Skolelæreren sagde til en større gaard bruger, at han burde
lære sin son Haus at skrive, saa han engang kunde sætte sit
navn i en protokol i herredsstyrelses-, skole- eller
fattigkommissionsmøder. (xaardbrugeren svarede: «Det er netop derfor, jeg
ikke vil, han skal lære at skrive; den, som intet kan, faar lov
til at sidde hjemme; der er mange andre, som kan lidt, og de
faar stelle med slige sager. Det er farligt at kunne skrive, og
jeg har en broder, som trodsede sig til at lære lidt at skrive, og
saa skrev han falskt og kom paa slaveri i flere aar. Hvad vil
du sige om det?»
Lov om almuskolevæsenet af 1 tide mai 1860 gav skolevæsenet
et betydeligt fremstød.
Skoleloven af 26de juni 1889 bevirkede gjennemgribende
forandringer og foraarsagede betydelige udgifter ved omregulering
af kredsene og udvidelse af gamle og opførelse af nye og større
skolehuse.
Skoleloven har virket godt; der er dog ofte for kort skoletid
til de mange fag, hvori der kræves undervist.
Lærerposterne besattes efterhaanden med seminarister, skole-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
