Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING. r» 15
lige og 26 kvindelige elever. De tre forste skoler havde liver
O O ~
2 lærere og 2 lærerinder, den sidste 2 lærere og 3 lærerinder.
Vestoplandenes t’olkehøiskole begyndte sin virksomhed i
skole-aaret 1907—08.
Der holdtes 4 praktiske jentekurser, nemlig ved de tre
førstnævnte folkehøiskoler og ved Gudbrandsdalens amtsskole. Disse
kurser havde ialt 55 elever. Der var 4 lærere og 9 lærerinder.
Kurserne holdtes fra midten af april til midten af juni 1909.
Fattigyæsen. Til de fattige indsamledes i ældre tid penge
i fattigbøsser, og midlerne uddeltes. De fattige forsørgedes oftest
ved lægd, dels ogsaa ved naturalydelser og ved hjælp af
«publike midler hørende til de fattige».
Kristian V’s norske lov (1687) indeholder i 2den bogs 19de
kapitel «Om hospitaler og fattige» bestemmelser om de fattiges
forsorgelse f hospitaler og siger i 2—19—16 følgende:
«Paa landet skulle kirkens patroner, hvor de ere, eller
kirkeværgerne med sognepræsten uddele til de fattige i sognet,
eftersom enhvers nodtorftighed meget udkræver, hvis penge, som
enten i tavlerne eller i blokkene, eller i andre maader gives til
fattige.»
Amtmand Sommerfelt beretter i slutningen af det 18de
aarhundrede, at de fattige i Kristians amt underholdtes dels ved at
nyde fode og klæder paa de gaarde, hvor de som lægd var
henlagte, dels ved tilskud i penge eller korn. Indretningen var i
grunden god, ytrer han, men den udførtes ikke overalt lige godt.
I en gammel beskrivelse af Toten, vistnok forfattet af
Borchgrevink, som omkring 1790—96 var’ sognepræst paa Toten,
omtales fattigvæsenet, og det heder:
Neppe gives der mange steder paa landet i Norge, hvor
fattigvæsenet er bedre ordnet og indrettet end i Toten
præstegjeld. Før var indlagte i huslægd kun nogle faa udlevede
gamle og svage, alle de øvrige fattige fik tillæg i korn af
bønderne. Dette medførte, at gamle og unge gik om og betlede hele
aaret, da det tillæg, de fik, var utilstrækkeligt at leve af.
Foruden det tillæg, bonden aarlig gav til fattiges underholdning,
maatte han daglig give til omløbende betlere. Mange arbeidsføre
mennesker fandt det mageligere at betle end at arbeide for foden.
Mangfoldige børn, som hele aaret lob om og sammenbetlede føden
for, sig og forældreue, opvoksede i vankundighed, og blev
uduelige til i fremtiden at tjene baade sig selv og andre.
En forandring blev ikke uden møie iverksat aar 1786, da
sognepræsten og sorenskriveren sammenkaldte alle gaardbrugende
bønder i hver fjerding og paalagde at opgive, hvilke fattige der
trængte til understøttelse, hvilke husmænd havde flere børn, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
