Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
r» 15
de var istand til at forsørge. Det fandtes, at antallet var
henved 350. En fuld gaard fik da 1 Vs fattig at føde, klæde og
pleie, en halv gaard fik 1 fattig, en ødegaard og en rydning
noget mindre efter opsidderens formue. Ingen militær, civil eller
geistlig embedsmand, som brugte gaard, blev undtaget. Herved
opnaaedes, at børn, som ved betleri lærte allehaande udyder,
blev hensatte til bønder, der foruden at klæde og føde dem,
skulde være ansvarlige for deres undervisning i og opdragelse til
konfirmation. Virkningen heraf var, at der ingen betlere blev
i bygden, om end en og anden fra fremmede bygder undertiden
sneg sig ind, skjønt to bygdevægtere lønnedes og klædtes for at
hindre betleri.
Fattigkassens faste aarlige indtægt var: Hver husmand,
som havde evne dertil, gav aarlig 8 skill.; hver tjenestegut, som
ikke var i kongens tjeneste, gav ligeledes 8 skill., og hver
tjenestepige f gav 4 skill. Indtægten beløb sig til noget over
60 rdlr., sjelden til 70 rdlr. aarlig. Kassen eiede en liden kapital
og nogle boder. Disse penge anvendtes til at pleie spæde
fader-og moderløse børn, der var for unge til at hensættes i lægd;
videre til røgt for sengeliggende og gamle, som ikke kunde taale
at komme i lægd.
Fattigkassen eiede 364 rdlr. 84 skill.
Lov af 20de september 1845 om fattigvæsenet afløste alle ældre
bestemmelser. Ved disse fik fattigvæsenet en ordnet bestyrelse
og bestemte regler for de fattiges forsørgelse; alle de, som
formedelst alderdom, sygdom, legems- eller forstaudsfeil eller andre
lignende aarsager intet kunde erhverve til sin underholdning,
skulde anbringes til forsørgelse ved lægd.
De "fattige forsørgedes endnu i 50—60-aarene dels ved lægd,
enten fast for hele aaret eller ved omgangslægd med visse dage
paa hver gaard, dels ved bortlicitation til forsørgelse hos de
mindstbydende. Endel erholdt bidrag til sit underhold i hjemmet
ved naturalpræstationer. Udgifterne var udlignet dels i kornvarer,
dels i penge, endel paa matrikulskylden, endel paa formue og
indtægt og endel pr. individ.
Loven af 6te juni 1863 om fattigvæsenet afløste de ældre
love. Under visse betingelser kunde, med fattigkommissionens
samtykke, de fattige fremdeles anbringes i aarslægd, men aldrig
i omgangslægd.
, Ny lov om fattigvæsenet af 19de mai 1900 afløste
fattiglovene af 1863 med senere tillæg og er, i modsætning til disse,
en fælleslov for by og land. Lægdsinstitutionen er ophævet, og
fattige maa ikke bortsættes ved licitation. Den nye lov traadte
i kraft fra 1ste januar 1901.
I 1890 var antallet af understøttede hovedpersoner i riget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
