Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
535
sager af sten, men ikke de sager af træ og ben, som sikkerligen
har været i brug; af redskaber af horn kjendes fra amtet kun
de to netop nævnte okser af elghorn. Ei heller kjendes dragten i
stenalderen, som vistnok har været af skind. Hvorledes boligerne var
dengang, og hvorledes man begrov de døde her i amtet, vides ikke.
Broncealderen. Fra Kristians amt er faa fund fra
broncealderen, ialt kun 16, hvortil kommer 1 helleristning nær
hovedkirken i Vestre Slidre. Det er nogle skaalformede fordybninger.
Et af de største depotfund eller markfund fra broncealderen
er gjort paa Svenes i Nordre Aurdal. Det var 25 til 30
spydspidser af bronce og en sigd af bronce.
De redskaber fra broncealderen, som kjendes fra amtet, er
dels vaaben som hine spydspidser fra Svenes, videre broncespyd
fra Østre Toten, paalstave, som brugtes som økser, og som
tilhorer en ældre del af broncealderen, fra Lunner og Gran,
bronce-celter fra Lom, Nordre Aurdal og Vestre Slidre var vel brugt
som huggejern, og de er yngre end paalstavene. Til pryd har
tjent 20 spænder fra Lom, belteprydelse fra Østre Toten,
hals-ringe fra Jevnaker, Søndre Fron og Gausdal. To broncelurer er
kjendt fra Brandbu, 1 broncekniv fra Gran og den nævnte sigd
fra Svenes. Af lurer af bronce er i landet fundet ialt 4; de
hører til den yngre del af broncealderen.
Et gravkammer fra broncealderen kjendes fra Evang i Østre
Toten; det indeholdt en prydelse af bronce for et kvindebelte; i
graven var ubrændte ben.
I broncealderens ældre del brændtes ikke ligene i Norge,
men senere i broncealderen var brænding af lig almindelig, og
tilsidst -var det den eneste brugelige gravskik.
Bronceredskaber, bestaaende i regelen af 9 dele kobber til 1 del
tin, var de første redskaber af metal, som kom i brug i Norge, om end
guldet var kjendt. I Sydeuropa var det rene kobber brugt ublandet
lange tider ved siden af redskaber af sten, men kobberet bliver lettere
at behandle og seigere ved at blandes med tin, og den egentlige
bronce, tinbroncen, fandtes at være den bedste blanding. I
broncealderen kjendte man ikke i Norge kunsten at udvinde metal af
ertserne, og tinerts findes ikke i Norge; hvert stykke bronce er i
hele broncealderen sikkert indført fra andre lande. Sandsynligvis
er broucen indført til Norge tildels ubearbeidet i barrer; thi det
er sikkert, at broncesager er støbt her i landet i broncealderen.
1 broncealderen er redskaber af sten, egredskaber, brugt ved
siden af bronceredskaber, der sikkerligen var meget kostbare.
Den kunst at tilhugge stenredskaberne synes at være gaaet
tilbage i broncealderen, idet stenredskaberiie ikke er saa godt gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
