Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
KKISTI ANS AMT.
var befolket paa hin tid. 0. Rygh har givet en fortegnelse over
landets bygdeborge, og der er medtaget de steder, hvor der af
sproglige grunde antages at have været en bygdeborg, idet gaardnavne
eller andre stedsnavne tyder paa tilværelsen af gamle
befæstninger.
De fleste af disse stedsnavne kommer af et af de to ord
borg og slot.
Navnene af borg er de ældste og gaar tildels meget langt
tilbage i tiden. Det gammelnorske ord borg hænger sproglig
sammen med bjarga, at bjerge, redde, beskytte, og var det gamle
sprogs betegnelse for fæstning og befæstet by. Norges eneste
befæstede by i middelalderen, Sarpsborg, kaldtes gjennem hele
den tidligere middelalder Borg uden videre tillæg, og med det
samme navn har ogsaa disse fæstningsanlæg omkring i bygderne
været benævnte. Som folge deraf har hyppig gaarde og andre
steder nær dem faaet et af borg dannet navn. Ordet findes som
stedsnavn dels i ental med eller uden artikel, Borg, Borgen, dels
i flertal uden artikel, Borger, Borge. Af afledede navne er
utvilsomt ældst: Borgund og Borgen, Borgen (udtalt Børjen, Borje,
Børji; i gammel form sjelden Borgyn, almindelig Byrgin, Byrgini).
Af disse to navne findes det förste især vesten- og nordenfjelds,
det sidste især paa Østlandet. Disse to navne er vistnok meget
gamle, og ialfald i regelen ældre end vikingetidens begyndelse.
Af andre afledninger af borg findes enkelte gange i stedsnavne
byrgi. Nogle sammensatte navne, i hvilke borg kan synes at
være förste led, kan være af anden oprindelse.
De af slot dannede navne er af langt yngre oprindelse.
Ordet er hos os et laaneord fra tysk, og er neppe kommet i
brug som stedsnavn før tidligst i det 16de aarhundrede. Senere
har det imidlertid været meget almindeligt brugt baade om de
gamle fæstningsanlæg i bygderne og som navn paa steder, der
laa ved dem. Disse stedsnavne maa ikke blandes sammen
med de navne, som skriver sig fra det ægte norske ord slaatt i
betydning af et sted, hvor man slaar hø. Det fra tysk laante
ord er intetkjønsord, medens det norske kun bruges som
han-kjøns- eller hunkjønsord.
Bygdeborge og navne sammensat med borg i Kristians amt:
Under gaarden Kasterud i Faaberg paa Laagens vestre side var
der ifølge Hiorthoys beskrivelse over Gudbrandsdalen 1786 paa
et berg ved vandet en mur og tomt, «der ikke urimelig synes at
være levninger af et gammelt slot».
Gaarden Boryen i Ringebu, sydlig i Faavang sogn, ligger
noget oppe i hoiden paa østre side af Losna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
