Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
KKISTI ANS AMT.
det ved Volga boende norrone folk. Andre arabiske reisende, som
levede i det 10de aarhundrede, bekræfter dette. Ibn Haukul
siger: «Russerne er et folk, som brænder sine døde, og med de
rige blandt dem lader deres piger sig ogsaa brænde af fri vilje.»
Og Mas’udi ligeledes, idet han taler om russer og slaver: «Naar
en mand dør, bliver hans hustru levende brændt med ham,
men om hustruen dør, bliver ikke manden brændt. »
Brænding af enker eller kvinder sammen med brænding af
mænd omtales ikke i sagaerne, men efter myther var skikken
kjendt. Da Balders lig blev baaret paa baalet, brast hans hustru
Nanna af sorg og døde; derfor blev hun ogsaa lagt paa baalet.
Balders hest blev ført paa baalet med fuldstændigt sadeltøi, og
Odin lagde ringen Draupne paa baalet, og en dverg, som hed Lit,
og som løb foran Tors fødder, sparkede denne med foden op i
ilden, saa han brændte med.
Da Sigurd Favnesbane var død, gjennemborede Ragnhild
Budles datter sig med et sværd. Før sin død forlangte hun, at
hun og Sigurd skulde lægges paa ét baal; baalet skulde omgives
med lette, blodhesprængte klæder og skjolde og med stridsmænd :
«Brænd», sagde hun, «paa Sigurds anden side mine tjenere,
prydede med smykker, to ved hovedet, to ved fødderne, og to
høge; læg endnu engang sværdet Gram mellem os, som det laa
hin bryllupsnat. Da blev Sigurds VaJhallsfart prægtig nok; naar
saa mange folk, fem trælkvinder og otte tjenere, folger ham, da
slaaes Val halls porte ikke i paa hans hæle.» Baalet blev bygget,
som hun befalede.
Det var et fund ved Mammen nær Viborg i Danmark og et
i visse henseender lignende fund fra Nedre-Haugen i Tune i
Smaalenene, som foranledigede Holmboe til at henlede opmærksomheden
paa araberens beskrivelse af en fornem russeis, det er en
normanners, jordfæstelse ved Volgas bredder, fordi gravskikkene
for størstedelen var de samme som de, der var i brug hos vore
forfædre i Norden.
Ligesom her ved Volga var i haugen ved Mammen liget lagt
paa «dunfyldte puder», og ved Nedre-Hangen i Tune fandt man
«store klumper af ederdun med mellemliggende lag af tøi».
At man hensatte levnetsmidler i graven hos den døde,
kjendes flere eksempler paa. Men at man henlagde musikalske
instrumenter hos ham, vides ikke ellers at have været skik,
bemærker Holmboe.
Pragtfulde klæder paa liget ved Volga svarer ved
Mammen-fundet til «noget guldvirket tøi» og «større stykker af et temmelig
fint vævet uldent stof, sikkert rester af en kappe, prydet med
baldyriuger af uldgarn». «Klædningen, heder det videre, har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
