Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
KKISTI ANS AMT.
sagn. Han antages at have regjeret helt fra 860 til 933 eller i
73 aar.
Den glands, der siden hvilede over ham, fremkaldte ogsaa
sagn om forvarsler. Hans moder, heder det, drømte engang, at
hun stod i sin have og tog en torn af sin serk; hun holdt den i
haanden, og den blev en stor kvist, hvis ene ende naaede jorden
og slog rødder, medens den anden ragede høit op i luften; den
formede sig til et tykt træ og saa høit, at hun neppe kunde se
toppen. Dets nederste del var blodrod, stammen vakker grøn,
grenene snehvide, med en mængde kviste; de bredte sig ud over
hele Norge og endnu meget videre. Sidenefter fodte hun Harald.
Halvdan, fortælles der, pleiede aldrig at drømme; det fandt han
underligt og spurgte en mand ved navnThorleiv Spake, hvad derved
var at gjøre. Denne raadede ham til at lægge sig at sove i et
svinebøle. Kongen gjorde det og drømte da, at han havde det
deiligste haar; det hang i lokker, nogle uaaede jorden, nogle til
midt paa læggen, nogle til knæet, nogle til hoften eller midt paa
siden, nogle kun til halsen, nogle var kun netop ildsprungne af
issen som smaa toppe. Lokkerne havde forskjellig farve, en af
dem var dog større og vakrere og lysere end de øvrige. Thorleiv
udtydede denne drøm saaledes, at Halvdan skulde faa stort afkom,
og at lians ætmænd skulde herske med megen hæder, dog ikke
alle med lige stor. Den lok, der var saa smuk fremfor de øvrige,
skulde, heder det i kongesagaerne, betegne Olav den hellige.
Navnet Thorleiv Spake synes i flere slægtled at tillægges
kongernes fornemste raadgivere. Om Haakon den gode heder det,
at han indrettede Gulathingslagen efter Thorleiv den spakes raad;
Heiösævisloven, heder det her, havde Halvdan Svarte indrettet,
og Thorleiv omtales her i sagnet som hans raadgiver. Thorleiv
Spake omtales paa Olav Trygvessøns tid, og fra ham udledede
en berømt slægt, hvortil Ragnvald den hellige, jarl paa Orknoerne,
hørte, sin herkomst. Nogle af disse Thorleiver har neppe været
historiske personer.
En del af de eventyr, som knytter sig til Halvdan Svarte og
Harald Haarfagre, er omtalte i Finmarkens amts beskrivelse, bd. II,
pag. 581, i afsnittet om «Finnerne i gamle historiske sagn».
Moltke Moe har her paavist, hvorledes sagnet om kong Halvdans
mad og øl, som blev borte juleaften paa Hadeland, er et
eventyrsagn, som er kommet til nordboerne fra kelterne i Sydvestengland.
Sagnet om jotnen Dovre, som blev fanget af kong Halvdan
og befriet af Harald, har til hovedkilde et udbredt eventyr.
Sagnet om Harald og Suefrid er sammensat dels af et keltisk
sagn, dels af et udbredt eventyr, Snofri, Snjöfridr, Sneewittchen,
Snehvid. Den nærmere paavisning af dette findes paa nævnte
sted i Beskrivelsen af Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
