Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
KKISTI ANS AMT.
Kong Harald sendte folk afsted efter en mø, som hed Gyda,
datter af kong Erik af Hordaland; hun opfostredes hos en rig
bonde i Valdres; han vilde tage hende til frille; thi hun var en
meget vakker og storsindet mø. Haralds folk kom did og
fremførte sit erende for møen. Gyda svarede, at hun ikke vilde spilde
sin mødom ved at tage til mand den konge, som ikke havde
større rige at styre end nogle fylker; det syntes hende underligt,
at der ikke var en konge, som vilde tilegne sig Norge saa, at
han raadede helt derover som kong Gorm i Danmark eller
Erik i Upsala. Mændene mente, at Harald var en saa mægtig
konge, at han var god nok til hende. Gyda bad mændene sige
til kong Harald, at hun først vilde blive hans hustru, naar han
for hendes skyld vilde lægge under sig hele Norge og raade for
riget som kong Erik for Sveavælde eller kong Gorm for Danmark.
I et udtog af kongesagaerne berettes noget lignende om en
anden mø, som hed Ragna den overmodige (hin rikuldta), som eiede
næsten hele Land, Toten og Hadeland og som var overmaade
vakker. Hun var datter af Adils den rige, hvis mormoder Thora
var en datter af kong Øistein (rimeligvis Øistein Ildraade) og
Astrid, en datter af kong Adils den svarte. Ragnas fader Adils
var død. og hun var hans eneste barn. Harald var da tolv aar
gammel og Ragna af samme alder. Harald fattede stor
kjærlighed til hende. Men da han i et stort julegilde paa Hadeland
erklærede hende sin kjærlighed, gav hun først et spydigt svar,
og senere sagde hun, at hun enten vilde være hustru til den
mand, som underkastede sig hele Norge, eller saa vilde hun ingen
mand have. Harald aflagde da det lofte, at han ikke vilde have
nogen anden hustru i Norge end Ragna og kun paa den
betingelse, at han havde gjort alle mand i Norge til sine tilegner.
Mændene reiste tilbage til kong Harald og sagde 0111 Gyda,
at hun var uvittig, og at de fandt det rimeligt, at kongen sendte
mænd efter hende og vanærede hende. Kong Harald mente, at
hun skulde have tak for sine ord; hun havde mindet ham om
de ting, som han ikke havde tænkt paa. Saa gjorde han det
løfte og skjød til vidne Gud, «som skabte mig og raader for alt,
ikke at lade skjære eller kjæmme mit haar, før jeg har tilegnet
mig hele Norge eller i modsat fald dø».
Disse frierier og svarene og det ukjæmmede haar er vel
vandresagn og eventyr.
Som omtalt stammer fortællingen om Harald Haarfagre og
Snefrid fra et eventyr.
Den angivelig fra Snefrid nedstammende linje af Haralds
efterkommere beklædte i tidernes løb Norges trone.
P. A. Munch mener, at det kan formodes, at kongen under
et ophold paa Oplandene har havt et kjærlighedseventyr og ladet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
