Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
597"
det tømmer, Sverre havde ladet fælde dagen forud, skulde tjene
til ruller. Aldrig for havde man seet fartoier slæbte den vei.
Rimeligvis fulgte han, saavidt muligt, alle smaa vande og
vas-drag, indtil han naaede Eina, og fulgte dernæst Hunnselven indtil
dens udløb i Mjøsen.
Man har troet, at den saakaldte Kjølvei mellem
Randsfjorden og Mjosen skulde have navn efter denne begivenhed, og
derom er et sagn. Men navnet er ældre og kommer ikke af kjøl
paa et skib, men af kjøl i betydningen hoidedrag. Navnet
Kjøl-veien om denne skog forekommer allerede ved 1225 i Haakon
Haakonssøns saga paa en tid, da endnu ikke sagn om den kunde
have dannet sig.
Paa Mjøsen roede Sverre straks mod lendermændene, der
intet angreb ventede, og som med sine fartøier styrede sydefter.
Sverre rensede Mjøsens nordlige bredder for fiender og styrede
til Hamar, hvor han holdt thing. Halvard paa Saastad, en af
lendermændene, gjorde et gjæstebud paa sin gaard for at samle
folk; det var tillige kirkemesse eller høitid paa dagen for
kirkens indvielse; der kom sammen 400 mand. Birkebeinerne kom
uformodet paa kirkemessedageu, og der begyndte en kort
fægtning, som endte med, at lendermændene flygtede, efterladende
7 faldne og 5 fangne. Birkebeinerne gjorde sig tilgode med
gildeskosten. Lendermændene havde skjult sine fartøier, men
Sverre tvang de fangne til at oplyse, hvor de var, og han flk
nu alle de skibe, der fandtes i Mjøsen, smaa og store, i sin
magt. Ligeledes tilegnede han sig alle lendermændenes og de
øvrige flygtningers eiendomme, saavel som al den landskyld, kong
Magnus og Erling jarl skulde oppebære. Samtlige Oplande, endog
Østerdalen og, som det synes, Valdres, maatte underkaste sig, og
var for øieblikket i hans vold. Underkastelsen bestod imidlertid
kun deri, at bønderne, hvor han kom med sin flok, for at undgaa
ubehageligheder erklærede ham for konge og vedtog at udrede en
vis pengesum eller anden ydelse. Da Magnus Erlingsson og
Erling Skakke imidlertid kom til Viken og samlede en stor styrke,
turde Sverre ikke længere blive paa Oplandene, men drog til
Sogn. Rimeligvis drog han den sædvanlige vei over Vardal,
Land og Valdres over Filefjeld til Sogn. Muligt har han mest
draget fjeldveien. 1 Lærdal modte han modstand, og efter sit
uheldige og farlige tog til Voss maatte han vende om (se Nordre
Bergenhus amts beskrivelse, bind I, pag. 817). Han er fra Voss
sandsynligvis kommet til Lærdal, og herfra drog han til Valdres,
hvor han tog veitsler paa sine gaarde.
Fra Valdres reiste Sverre op til Gudbrandsdalen, hvor han
paa gaarden Steiy i Søndre Fron havde 14 dages veitsler for sig
og sine folk. Da han der fik hore, at 12 bønder fra Hamar og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
