Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 599
morgenen efter drog de over fjeldet op til Valdres og derfra til
Oplandene.
I 1204 havde baade baglerne og birkebeinerne forskjellige
troppeafdelinger paa Oplandene, hvilke streifede om hist og her
og søgte ved alskens overfald og smaafeider at tilføie hinanden
den skade, de kunde. Saaledes nævnes blandt anførerne for
birkebeinernes streifhobe Ulv Hane, Harald Kesja, Gudleik
Flot-bytta, blandt baglernes Thoralde Augessøn, Gudleik Skreidung,
Benedikt af Gumanes var paa Ringerike og Jon Gridmand i
Valdres. Disse overfaldt om vinteren en af Inge Baardssøns
tilhængere ved navn Narve Spjot, der ligeledes synes at have
holdt til i Valdres. Han selv blev dræbt med mange af sine
mænd, de øvrige undkom til Sogn. Biskop Nikolas sendte en
skare op til Valdres for at bemægtige sig Baard Guthormssøns
sønner, kong Inge Baardssøns halvbrødre Guthorm og Skule, der
opfostredes hos deres morfader Erling paa Kvien. Denne fik
i betids nys herom, og sendte straks gutterne bort til en afsides
skogbygd, hvor de forblev i god behold, saalænge baglerne var
der oppe; da disse med uforrettet sag var vendt tilbage, sendte
han dem til kong Inge, hos hvem de siden forblev.
Da kong Sverres søn, kong Haakon, døde i 1204, tydede alt
hen paa, at han havde faaet gift, og mistanken faldt paa Haakons
stedmoder, Sverres enke, dronning Margrete og hendes omgivelser,
hvis uvenlige færd mod den almindelig afholdte konge var kjendt.
Dronning Margrete maatte reise fra Bergen til lendermanden Erling
paa Kvien i Valdres.
Mistanken hviskedes først fra mand til mand, men blev
snart til offentligt samtaleemne, og dronningen med hendes
tjenere blev beskyldt for at have forgivet kongen. Haakon
Galen søgte at undskylde hende, men høvdingerne og kongens
bedste venner paatalte sagen saa heftig, at Haakon ikke
formaaede at frelse dronningen fra at underkaste sig den ydmygende
nødvendighed at fralægge sig beskyldningen ved jernbyrd. Hun
slåp selv at udføre prøven, men fik tilladelse til at lade den
udføre paa sine vegne af en mand ved navn Peter. Efter en
anden beretning skulde netop Peter efter dronningens anmodning
have kommet gift i kongens drik, og birkebeinerne greb ham, og
han blev nødt til at underkaste sig jernbyrd. Det var dog
dronningen, man egentlig vilde ramme. Peter bar fripostig jernet,
men da haanden blev løst, var den slemt brændt og tilredt.
Han blev ført ud paa Vaagen og druknet. Men kongsmændene
og krigsfolket paastod, at dronningen havde fortjent samme straf,
og Haakon Galen, til hvilken hun atter tog sin tilflugt, vidste
ikke bedre raad end at sende hende bort under bedækning, først
til Sogn og derfra op til Valdres til lendermanden Erling paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
