Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 613
Nils Vegle eller Veie blev præst i Vardal i 1570; han har
efterladt sig annalistiske optegnelser.
I disse optegnelser siges blandt andet, at i juli 1575 var det
saa varmt, at kornet brændte op paa ageren ved Mjøsen, paa
Ringerike, Hadeland, Toten og i Vardal. 5te november var det et stort
jordskjælv i Vardal. Fra 1583 til vinterdagen 1584 var der pest
paa Toten; der døde 700 personer, efter hr. Jens kapellan; men
hr. Carl Thordssøn siger, at det var 900.
I 1576 var biskop Jens Nilsson paa visitats og rensede Vardal
hovedkirke for de mange derværende afgudsbilleder (helgenbilleder).
Det har været vanskelige aar i fjeldbygderne i slutningen af
det 16de og først i det 17de aarhundrede.
Paa gaarden Blakar i Lom fandt Schøning optegnelser,
hvorefter der i aaret 1566 var stor dyrtid i Gudbrandsdalen. 1567
var der pest paa Lom; 1576 kjøbte man i Lom tysk mel i Sogn
til fladbrød, endel kjøbte korn i Valdres. 1600, noget efter paaske,
udbrød pesten paa Lom. 1602 var stor dyrtid i Gudbrandsdalen,
og mange aad mose fra fjeldet.
Vinteren 1599—1600 var over hele Nordeuropa meget streng.
Ved St. Bartholomæi tid (24de august) om høsten naaede en
smitsom farsot, som havde hjemsøgt Tyskland, Danmark og
England, til Bergen og spredtes over hele landet og herjede i to aar
voldsomt og kaldte sagnene om den store mandedød tillive. Saa
fulgte tre store uaar. Skrækkeligst var nøden under det andet uaar
(1601 — 1602), der bærer navnet det store dyraar. Der var
samtidig nød i Nordeuropa, saa ingen korntilførsel derfra fandt sted.
En skjæppe byg blev betalt med 4 rdlr., naar den var at opdrive.
Nordenfor Dovrefjeld blev græstuen ei grøn den hele sommer,
heder det. Ved olsoktider (29de juli) faldt flere steder sne, som
i fjeldene naaede folk til beltet, i dalene til knæs. Efter fjorten
dages forløb gik denne sne bort, og da kom markmus og lemæn
i store skarer og aad op, hvad frost og sne havde skaanet. Fra andre
steder berettes, at bønderne først i august kunde trække
løv-kjærverne, som blev skaarne for at holde liv i kvæget, hjem over
is paa indsjøerne.
Ir.dlandsbygderne og navnlig egnene omkring Dovrefjeld synes
at have lidt mest. I Opdal skal efter hr. Morten Bjørnssøn ikke
mindre end 80 mennesker være omkomne af sult. Bønderne i
Gudbrandsdalen sendte sine plogjern ind til statholderen paa
Akershus, et tegn paa, at de ikke kunde betale skatter og afgifter
og var villig til at gaa fra sine gaarde. Fra Lesje udvandrede
mange. Præsten i Lesje og Dovre drog bort, trækkende sin hustru
og sit lille bohave paa en kjelke ud af bygden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
