Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
leietropper i sin tjeneste, den svenske derimod forholdsvis faa,
hvorfor Gustav Adolf søgte forsterkninger udenfra. Han henvendte
sig derfor til en høiere skotsk officer, Sir James Spens of Wormiston,
en eventyrer, der i Ili 10 havde været i Stockholm som gesandt
fra kong Jakob I af England, og anmodede ham om i Skotland
at hverve 3 000 leiesoldater og landsætte dem i Sverige omkring
lste april 1612 ved fæstningen Elfsborg nær det nyanlagte
Gøteborg. Den sidste del af planen blev umuliggjort paa forhaand,
da danskerne indtog Elfsborg og afskar Sverige fra forbindelser
sjøværts paa denne kant.
Der var i 1612 ikke krig mellem Norge og Skotland; den
norsk-danske konge Kristian IV og den skotsk-engelske konge
Jakob I var svogre og venner. Da denne sidste fik underretning
om de svenske hvervinger, forbød han de samlede troppers
udskibning til Sverige.
Men to skotske skibe seilede hjemmefra trods kongens forbud.
Den mand, som trods forbudet havde sendt ekspeditionen afsted,
oberst Andrew Ramsay, blev dømt til landsforvisning. Hans broder,
oberstløitnant Alexander Ramsay, var skotternes anfører paa toget.
Baade Ramsays og Mønnichhofens ekspeditioner skulde efter
kontrakten seile til Sverige for at deltage i kampen mod Kristian IV
om Kalmar, Jønkøping og Gøteborg. Men da ekspeditionerne seilede,
var, som berørt, den svenske fæstning ved Gøtaelvens munding,
Elfsborg, erobret af Kristian IV og adkomsten til Sverige fraSkagerak
stængt. Baade de hollandske og de skotske skibe maatte sætte
sine troppetransporter iland paa Norges kyst, saa fik mandskabet
se at slaa sig igjennem derfra. -
Det var maaske meningen, at Mønnichhofen og Ramsays skibe
skulde mødes under Shetland, hvor Ramsay skulde faa vaaben af
Mønnichhofen; men det skede ikke. Ramsay seilede afsted senere
end Mønnichhofen. Mønnichhofens 4 hollandske skibe var allerede
i juli inde i Trondhjemsfjorden.
Paa folkemunde lever endnu sagn om skottetoget, og her
gjøres feilagtig George Sinclair til anfører for skotterne.
Edvard Storms ballade «Herr Sinclair drog over salten hav» er
almindelig bekjendt, men kan ikke benyttes som historisk kildeskrift.
I 1838 udgav præsten H. P. S. Krag «Sagn samlede om
slaget ved Kringen».
Sognepræst O. Olafsen har i 1877 udgivet «Skottetoget efter
Folkesagnet og Historien».
Generalkonsul Thomas Mitchell har i 1886 udgivet et verk
«History of the Scottish Expedition to Norway in 1612», som for
en væsentlig del er bygget paa skotske dokumenter.
Oberst H Angell har skrevet «Skottetoget. Et 300 aars
minde», 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
