Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
r, 627
udstedte sammen et opraab til det hele folk, til de forskjellige
stænder og til hver enkelt provins. Kige og fattige i landet opbød
sine yderste kræfter for at skaffe tilveie, hvad der fordredes til
troppernes udrustning. Bønderne i Gudbrandsdalen reiste sig;
fogden Jørgen Philipssøn og provsten Ivar Pederssøn Adolphus, der
laa i bitter strid, lagde sit nag tilside for i forening at opmande
dølerne til at tage del i den forestaaende kamp.
I september maaned satte generalmajor Reiehwein, der havde
overkommandoen over det troppekorps, som skulde tilbageerobre
Trondhjem, sig i bevægelse. Han lod rykke frem i to afdelinger;
den største, som han selv førte, tog veien op gjennem Østerdalen,
den anden under anførsel af major Paul Michelet gjennem
Gudbrandsdalen. Til den sidste sluttede fogden Jørgen Philipssøn sig
i spidsen for de opbudte døler, som lidt over 500 mand sterke
i antal var inddelte i to kompanier, der kommanderedes af sine
bondekapteiner, Hans Paulssøn Tolstad af Vaage og Christen
Nilssøn Bø af Gausdal. 1 ilmarsch gik det nu over Dovrefjeld,
hvor et svensk rytterkorps paa tre kompanier, der havde taget
stilling ved en bro i Opdal, blev slaaet og maatte trække sig
tilbage. Opdølinger og rennebygger forenede sig med
gudbrandsdølerne, og med en anselig, men irregulær armé leirede Reiehwein
sig den Iste oktober paa Stenberget udenfor Trondhjem. Her
havde de bergenhusiske tropper allerede nogle dage i forveien
slaaet sig ned paa Lademoen og truffet forberedelser til beleiringen.
Det varede ikke længe, før Reiehwein ogsaa havde foretaget de
fornødne dispositioner til at indeslutte byen fra sydsiden.
Gudbrandsdølerne blev henlagte i egnen omkring gaarden Stavne; de
gjorde stor nytte ved at forrette speidertjeneste og dække
forbindelsen mellem bergenhusingerne og dølerne.
Blandt dem, som udmærkede sig, var kapteinen over bønderne
i Nordre Gudbrandsdalen, Hans Paulssøn Tolstad og lensmand
Peder Larssøn Ekre af Lesje. Begge disse blev siden til
belønning for sit kjække forhold fritagne for at svare skat og
landskyld af de jorder, som laa under deres brug. Ogsaa den anden
bondekaptein, Christen Nilssøn Bø af Gausdal, erholdt en lignende
løn for sin deltagelse i toget mod Trondhjem.
Ved juletider kom gudbrandsdølerne hjem igjen, efterat
svenskerne havde overgivet Trondhjem Ilte december.
Fra enevoldsmagtens indførelse til 1814. Kort efter
enevoldsmagtens indførelse var der uroligheder i Gudbrandsdalen,
fra først af foranlediget ved fund af jernmalm i Lesje.
En proces om jernmalmforekomsten i Lesje mellem magister
Iver Pederssøn Adolphus, sognepræst i Fron, og den forhenværende
foged i Gudbrandsdalen Jørgen Phillipssøn endte med, at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
