Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTOKIK.
♦537
vilde de saaledes afskaaret os fra det hele Vestland.––
Vi vilde ingen retræt og endnu mindre fast fod for den fra
Danmark ventede hjælp havt.»
Aarsagen til det heldige udfald skyldes i første række
Gregers Granavoldens bedrift. Hvis ikke hadelændingerne i et døgn
havde opholdt Løwens ekspedition, vilde denne have naaet
Norderhov allerede fredag aften, og isaafald vilde budskabet om
ekspeditionen, som først lørdag middag naaede det norske
hovedkvarter, være kommet for sent. Lørdag morgen vilde Lowen havt
aaben for sig veien til Lier og vilde ogsaa kunnet aabne passagen
over Krokskogen for sine landsmænd.
Aarene 1740—42 var frygtelige uaar. I aaret 1739 var
veirliget paa Oplandene raakoldt og sommeren meget mislig; det
var derfor trangt for brødkorn. Den følgende vinter var en af
de haardeste snevintre i det 18de aarhundrede. Det følgende aar
gjentog det samme sig: mild vaar, kold sommer og vaad høst.
Pontoppidan siger om disse aar, at det var «ligesom solens glans,
varme og vederkvægende kraft kavde tabt noget mærkeligt, og at
jordens afgrøde stod og kvinede, uden at komme afsted. Sæden
vilde i de uaaringer ikke renne, det er skyde sig, og fik knapt
sin sædvanlige grønhed, men lidet eller intet skud paa enden af
grenene. Paa agrene mislykkedes det meste af sæden, fik ingen
ret kjerne og satte landmanden i stor tvilraadighed, naar han
næste aar atter skulde saa paa haab». Værst blev tilstanden
i 1742. Forsommeren saa lovende ud, men snart kom en mængde
insekter og fortærede sæd og græs, saa jorden blev ganske sort
efter. Hvad der blev skaanet, strøg .med i sterk nattefrost, som
begyndte i august maaned; man fandt det paa mange steder ikke
engang værd at foretage skuronn. Nøden paa Oplandene var stor.
Befolkningen tørrede bark, rødder og blade af asp og silje og
malede det til mel. Sult og sygdom tog overhaand, særlig blandt
fattigfolk. Regjeringen anordnede i juli maaned 1742 en
bededag, og der blev ved indsamlinger tilveiebragt et større beløb,
som blev fordelt i bygderne; tid til anden blev der sendt korn
op til Norge fra Danmark.
Fra Toten og Hadelaud beretter sorenskriver Nils Wisløff, at
befolkningen tørrede furubark, rødder og blade af asp og silje og
malede det til mel. Havde man en klype rug- eller bygmel at
blande i dette, var det en stor herlighed, som kun faldt i faa
folks lod. Ganske vist var der i kjøbstæderne dansk korn at
faa, og det i temmelig stor mængde; men prisen var «saare høit
opstegen, og bønderne havde ikke penge at kjøbe for, ei heller
kræfter til at bære det frem saa lange veie paa deres ryg». Og
derfor «tog sult og sygdom saa megen overhaand særlig blandt
fattige folk, som ingen raad eller middel havde, hvilken svaghed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
