Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
19
drev stort fiske. Hamar bispegaard havde fiskerettighed her.
Paa en af sidebjelkerne staar der: «Anno 1459 blev dette Kapel
indviet til Jomfru Maria og Hellig Olaf, Konge og Martyr, af
Biskop Gunnar til Hamar, som ligeledes har funderet det; beder
for hans Sjæl.» En Kristusfigur, som har tilhørt kapellet fra dets
oprindelse, har, da det blev brugt, staaet paa et stenalter i
bunden af kapellet. De andre gjenstande har ikke oprindelig hørt
med til inventaret. Altertavlen er fra Lillehammer gamle kirke,
som blev opført 1733 og revet 1881. Foruden disse sager er
der et alterskrin fra det 12te aarh., en liden oplandsk
infanterifane og en begravelsesfane. Kapellet gjorde længe tjeneste som
stabbur ved Faaberg præstegaard, før det blev indlemmet i
samlingerne.
Røgovnstuen fra Bud i Romsdalen har ildstedet i en krog,
men røgen gaar frit opefter væggen, og rogaabningen er endnu
bibeholdt midt i taget. Stuen har antydninger til trægulv og
til vindu, men disse forbedringer kan være gjort i en senere tid.
I stuen er en vævstol af den ældste kjendte type.
Den saakaldte Per Gynts stue fra Nordre Fron er bygget
ca. 1600. Sagnet henlægger sagnfiguren Per Gynts hjem til
denne stue. Den er ikke nu udstyret som beboelseshus. I første
etage er der nu anbragt en samling af udsmykkede slæder og
sæler, og i anden etage en samling af vaaben, delvis jordfundne.
En væsentlig del af denne samling er skottevaaben.
Hjeltarstuen fra Skjaak (fra 1565), «Høvdingestuen» kaldet,
er en «ramloftstue», d. v. s., den har en liden flöi, som udgjør
en slags anden etage. Man gaar gjennem svalen og ind i
storstuen. Der er vældige bjælkelag. Langbord af 20 cm. tykke
planker efter hele den ene væg, med høisæde for enden. Bordet
har tilhørt den fra skottetoget bekjendte bondehøvding Berdon
Seielstad. Til ramloftet, anden etage, forer en trappe op paa
den udvendige side. Deroppe er en righoldig samling af
brugs-gjenstande, som aaklæder, ølboller, krus og en mængde andre ti ug.
Løkrestuen fra Skjaak er bygget 1660 og er en ramloftstue
med jomfrubur. Denne stue er igjen et skridt fremover fra
røgovnstuen. Beboerne liar havt andre krav til udstyr end
ljore-stuens og røgovstuens beboere. Der er et stort, lyst rum,
medens et afdelt lidet rum til høire har afgivet bekvemmelighed
for kaarfolket. Disse rum er udstyrede i sin oprindelige skikkelse,
og bohavet er ordnet saaledes, som om beboerne netop havde
forladt dem. Jomfruburet, hvor husets døtre boede, har egen
indgang med en indebygget trappe. Det er udstyret med de
unge pigers sager, brudestas, klædeskister, rok o. s. v.
Vigstadstuen fra Skjaak har undergaaet gjennemgribende
forandringer i aarene 1709 og 1811, men den antages oprindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
