Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
25
Handel. Paa gaarden Lillehammer og paa Vingnes holdtes
efter reskript af 30te juni 1813 og resolution af 29de april 1817
marked i oktober og januar.
Lillehammer marked holdes 14 dage før Kristiania marked
(nu hestestevne), og Kristiania marked holdtes første tirsdag i
februar. Sidste tirsdag i april og næstsidste tirsdag i september
holdes hestestevne paa Smedstadmoen ved Lillehammer.
Markedet er ældre end byens anlæg, og efterhaanden er
markedet blevet til et af landets betydeligste hestestevner og
har stor betydning for byen selv, uagtet det holdes udenfor dens
grændser.
Det gamle Lillehammermarked stod længe i sin fulde glans,
med et broget liv. I gaardsrummene var fulde slædelæs, kjøber
og sælger akkorderede eller byttede heste; og paa bondestuerne
hvilede tobaksrøgen over kortbordet, medens flasken gik fra mund
til mund.
Brændevinet var rigeligere end nu, og bidrog til at give
markedet liv. Romsdølen kom med fisk, gudbrandsdølen med
vildt og slagt, kvinderne med vadmelsbunker og husflidsarbeide,
skindhandlere, blikvarehandlere, hedemarkinger med hø, korn og
andre varer. Hertil kom saa de almindelige markedskræmmere,
klokkejoderne, uldvarehandlerne, hestesvenskerne og endelig alle
de, som kom væsentlig for at more sig og træffe kjendinger. Om
kvelden samledes man paa byens 4—5 dansesale.
Lillehammer blev som handelsstad, med 48 kvartaler, længe
en skuffelse.
Ved byens anlæg i 1827 kom en del handelsmænd til stedet,
for kort efter at gaa fallit. Kunderne udeblev.
Forholdene var yderlig smaa. En kjøbmand maatte indstille
sine betalinger af mangel paa 5 daler. En veksel paa 10 daler
foranledigede ved en anden leilighed, at trassent, akceptant og
dossent, alle 3 gik fallit.
Lillehammer med sine 48 kvartaler begyndte med nogle
træhuse langs landeveien mellem Kristiania og Trondhjem, der hvor
Laagen og Mjøsen mødes, og der hvor bygderne sydfra i Faaberg
støder mod Gudbrandsdalen og Gausdal. Omsider blev disse
træhuse til kjøbstaden Lillehammer, og landeveien blev til
Storgaden. Kramboderne laa paa rad langs Storgaden med smaa
vinduer bag høie stentrapper og solgte bomnldstøier, tobak og
andet bykram.
Det var omegnens folk, som forstod at gjøre Lillehammer
til en solidere by. Flere af dem begyndte som skræppekarer.
Derved kom der istand et godt forhold mellem byen og dens
opland, og det har siden været byen Lillehammers styrke.
Lillehammer blev en bondeby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
