Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEHAMMER BY.
27
slagtning af heste, storfæ og smaafæ samt griser) og kjødkontrol
indførtes samtidig med at slagteriet begyndte sin virksomhed den
Iste december 1902. Slagteriet overtoges i 1905 af kommunen
for pantegjælden og benyttes nu kun som kommunalt slagtehus.
Paa Lillehammer er kjødkontrol. I 1910 og 1911 er
kontrolleret:
1910: 1080 okser, 667a heste, 828 svin, 1 6421/* sauer, 922
gjeter, 1 5867a spædkalve, 1027a gjodkalve, 23/i andre dyr.
1911: 1 1737a okser, 106SA heste, 10757* svin, 17447«
sauer, 1 239 gjeter, 16367a spædkalve, 113 gjødkalve.
Sættes gjennemsnitsvægten for okser til 120 kg., heste til
250 kg., svin til 70 kg., faar til 15 kg. og kalve til 12 kg., vil
vægten af det til kontrollen fremforte kjød være i 1910 243 100 kg.
og i 1911 291 400 kg., hvilket fordelt paa byens indvaanere giver
63.0 og 75.5 kg. kjod pr. individ. Dette forbrug er temmelig
betydeligt, meget betydeligere end i Gjøvik, hvorved det
imidlertid maa erindres, at Lillehammer besøges af mange turister og
reisende, saa kjødforbruget burde fordeles paa flere end byens
indvaanere.
Haandverk og industri. Byens haandverkere lider under
konkurrancen med kjobmændene, især inden skomager-, skrædder- og
snedkerbranchen.
Ved haandverkstællingen i 1910 var der 81 bedrifter i
Lillehammer betegnet som haandverksbedrifter, og deraf 78 som
hovedbedrifter og 3 som bibedrifter. De beskjæftigede tilsammen
166 arbeidere.
Mest bekjendt inden kunsthaandverkets omraade er C.
Larsens pibefabrik, etableret i 1844. De vakreste merskumspiber og
cigarspidser og cigaretspidser er leveret fra denne fabrik, der har
faaet 1 1 guldmedaljer paa udstillinger.
Da Lillehammer blev anlagt, mente man, at byen ved
hjælp af Mesnafaldene skulde udvikle sig til en fabrikby.
Dette haab gik ikke i opfyldelse. Endnu mange aar efter
anvendtes vandkraften kun til drift af sage og møller, i 1845 var
der 4 sage og 8 møller. Af andre industrielle anlæg var der da
et tobaksspinderi og et par potaskekogerier. Fra midten af
1870-aarene er der i eller ved byen anlagt bomuldsspinderi, brænderi,
bryggeri, fyrstikfabrik, sæbesyderi, flere dampsage med hovleri,
Mesna brug, et mekanisk verksted for fabrikation af
agerdyrk-ningsredskaber, Gudbrandsdalens uldspinderi, Niagara mekaniske
verksted, Hersoug frørenseri, G. Larsens pibefabrik m. fl. Enkelte
af dissse anlæg har indstillet sin drift, andre er udvidede ved
nybygninger og økonomisk sammenslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
