Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØVIK BY.
39
Ifra 1895 til 1900 steg antallet af indbyggere fra 1920 til
3153 eller med 1233 individer eller 64 pct. Fra 1900 til 1905
er stigningen ikke saa rask.
Stansningen i indbyggertallets raske vækst i 1905 skyldes
vanskeligheder for handel og industri, og en hel del
arbeiderfamilier flyttede fra byen efter fuldforeisen af Nordbaneanlægget.
Fra storthinget 1862—63 og senere har Gjøvik sammen med
Lillehammer og Hamar valgt repræsentant til storthinget.
Paa Gjøvik bor politimesteren i Vestoplandene (tillige
magistrat), amtsdyrlæge, amtsgartner, amtsskogmester, distriktslæge,
kjødkontrollør, lensmanden i Vardal, postmester, telegrafbestyrer
og stadsingeniør.
Der er apothek, to læger, tre tandlæger og to dyrlæger.
Gjøvik har ikke faaet noget vaaben. I 1911 lod man
ud-arbeide udkast til vaaben, men samtlige forkastedes.
Fra 1905 er der fast politivagt i byens centrum, og til alle
døgnets tider patruljerer politi i byens gader.
I byen er telegraf- og i ~ig s telefon s (at ion. Vestoplandenes
telefonselskab har koncession for telefondrift i byen og har
centralstation med abonnentnet, der ved udgangen af 1910 havde
følgende udstrækning: 7.5 km. stolperække, 234.9 km. traad, 243
abonnentlinjer og 247 abonnenter. Jernbanen har egen
telegrafstation i byen.
Gjøvik har faaet kloak- og vandledning; renovationsvæsenet
staar ikke paa høide med tiden.
I 1886 begyndte man anlæg af nyt vandverk.
Gjøvik har to vandbassiner for vandledningen, liggende i
vest for gaarden Sogstads huse, 68 m. over Mjøsens vandstand;
det ene bassin rummer 27 500 m.3, og et paa 2500 m.3
Bassinerne ligger ca. 1 km. fra byens grændse.
Ved byens vandbassin er plantet alléer og anlagt
spadser-veie. For at sikre byen vand ogsaa i længere tørkeperioder er
der anlagt et pumpeverk fra Mjøsen. Det kan levere 75 000
liter vand pr. time direkte ind i ledningen. Dette anlæg kostede
ca. 40 000 kr.
Vandet pumpes op fra et dyb af 9 m. under Mjøsens
lavvandstand og pumpes dels ind i selve ledningen, dels i
bassinerne.
Elektricitetsverket, som blev taget i brug 1896 og kostede
150 000 kr., er en god indtægtskilde for byen.
Abonnementsprisen var pr. 10-lys-lampe med ubegrænset brændetid 6 kr. pr. aar.
Elektricitetsverket drives af et i aaret 1896 indkjøbt vand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
