Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJOVIK BY.
43
Af stor betydning for Gjøviks industri er de fald, som
Hunns-elven danner.
Hunnselven har en minimums vandforing af 2l/a m.3 og et
fald inden byterritoriet paa 30 m., det er omtrent 750 hestekræfter
inden byen.
Eina, hvorfra elven kommer, er reguleret i 1901. og ligesaa
er Skjelbreia og Skumsjøen reguleret.
Gjøvik træsliberi anlagdes i 1872—73. Vandfaldet hed
oprindelig «Skryftilfaldet» og bar navnet antagelig paa grund af den
maade, hvorpaa vandet kastes fra den ene side til den anden i
elven. Træsliberiet brændte høsten 1883.
I 1875 fuldfortes et større anlæg, Gjøvik dampsag og høvleri.
I Gjøvik var der i 1885 det nævnte sagbrug, 3 mollebrug,
1 barkmølle, 1 meieri, 3 smaa cirkelsage og 2 kardefabriker.
Anlægget af Gjøvik cellulosefabrik begyndte paa det gamle
træsliberis grund i 1885. Den ligger i Hunn sogn.
I 1886 opførtes en ny Gjøvik dampsag og høvleri paa samme
sted, hvor den gamle havde staaet.
Hunton træmassefabrik blev af et aktieselskab anlagt i 1889.
Eu vognfabrik anlagdes i 1887. Enkelte haandverk blev
drevne fabrikmæssig, saaledes et garveri, en kardefabrik, en
blik-tøifabrik og en kaabefabrik.
I 1890 anlagdes ved det saakaldte «Træskefald» efter
Hunnselven inde i byen bygninger for jernstøberi, mekanisk verksted
og knappefabrik.
Siden 1895 er anlagt 1 forniklingsfabrik, 1 dampfarveri, 1
vognfabrik, 1 mobellager, Christiansens mekaniske og
reparations-verksted, Qvammes dampfarveri, Hansens dampfarveri.
Den norske træfarvningsfabrik farver og steriliserer træ.
Mange mindre anlæg lider under ulemperne ved at have
begyndt med for liden driftskapital.
En stor del af byens indbyggere beskjæftiges ogsaa ved anlæg
i Vardal, særlig ved fabriker paa Brusveen og Toten
cellulosefabrik. Byens elektricitetsverk ligger og paa Vardals side af
bygrændsen.
Industrielle anlæg i og ved Gjøvik er:
Gjøvik elektricitetsverk (tilhørende kommunen), Wang sag og
høvleri (ligesaa). Det væsentlige af dette anlæg er udleiet til
Den norske træfarvningsfabrik. Holmen brænderi. Holmen
brænderis mølle. Holmen brænderis mineralvandfabrik. Holmen
brænderis potetmelfabrik; driften begyndte i 1906. Gjøvik støberi
og mekaniske verksted beskjæftigede i 1909 86 mand. Der er
en turbine paa 60 hestekræfter. Hunton brug (træsliberi med
papfabrik og trædreieri) beskjæftigede i 1909 123 mand;
disponerer 700 hestekræfter. Nedre Gjøvik mollebrug. Gjøvik gaards
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
