Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOVRE HERRED.
53
Østenfor Snøhætta ligger paa grændsen ruod Opdal herred
Kjølen og Kolla, 1 (549 m., med svagtheldende skraaninger mod Svoue.
Østenfor Svone hæver sig Hjerkinnhø bråt til 1 252 m.
Nonshø ligger paa grændsen mod Lille-Elvedalen herred.
Ar mods hø, 1 298 m., og Knatten, 1358 m., ligger paa grændsen
mod Opdal.
Rottesjøhø er 1 600 m. hoi, og her stoder sammen grændserne
mellem Dovre, Opdal og Lille-Elvedalen herreder i den østlige snip
af Dovre herred.
Mellem Svones, Grisnngbækkens og Grønas øvre løb ligger
fjelde, hvis høieste top er Enøvlingshø; vestligere hæver sig
Bua-høerne, som falder ganske bråt af mod Grøna. Østligere ligger
toppene Nordre Tjernhø og Søndre Tjernhø.
Strøget mellem Grisungbækkens dal og Foksas dal har flere
høider som Vardesjøhø i den østlige del med flere toppe; vestligere
Grisungfjeldene med Grisungknatten.
Paa grændsen mod Lesje herred ligger Grønhø som en rund top.
I denne del af Dovre herred er kun to gaarde, Hjerkinn og
Fokstuen; der er nogle sætre i Foksas dal og østenfor Kvitdalsvatn.
Bræer og fonner i herredet og deres arealerer før omtalte
(bd. I, pag. 183).
Geologi. Den søndre og sydøstlige del af Dovre herred
bestaar af Rondanes kvartsskifere. I den nordligste del hæver
kvartsskifere eller sparagmit sig i Snøhætta til betydelige høider.
Den største og midtre del af herredet er et skiferland; i dette
forekommer dog i Blaahoerne gabbro og længer vest granit. I
den ytterste del af Laagens dalføre, fra grændsen mod Sel i
sydøst til henimod Talleraas, kommer grundfjeldet frem. Store
udfyldninger af aur og sand ligger i hoveddalføret langs Laagen
ligesom østligt i herredet ved Grimsa.
Jettafjeld, 1 614 rn., lys sparagmit.
Digerronden, 2015 m., lys sparagmit («rondekvarts»).
Stygfjeld, 1 795 m., lys sparagmit.
Hardbakhø, 1 145 m., glimmerskifer.
Snøhætta, 2 247 m., lys sparagmit.
Kolla, 1649 m., øiegneis.
Hjerkinnhø, 1 277 m., grøn skifer.
•Pighætta, 1513 m., glimmerskifer.
Herredets elve, Laagen (med tilløb Grøna, Einbugaa, Ryd døla,
lika med Musa), Svone {Driva) med tilløb Grisungbækkcn, Foksa
(Folla) med tilløb Grimsa (med Litle-Grimsa) og Børaa (Atna), er
før omtalt (bd. I, pag. 309—11, 341—42, 350).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
